• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kharkiv

Oprindelige forfattere AVC og LP-H Seneste forfatter Redaktionen

Kharkiv, russisk Kharkov, næststørste by i Ukraine (efter Kyjiv); 1,43 mio. indb. (2014); russere udgør tæt ved halvdelen af befolkningen. Kharkiv blev grundlagt 1654 som grænsefæstning og har navn efter floden, som den ligger ved; den var hovedstad i Ukrainske SSR 1919-34.

Kharkiv ligger i det sværindustrielle østlige Ukraine og har en stor og alsidig industrisektor. Den er et vigtigt jernbaneknudepunkt; siden 1975 fungerer en effektiv undergrundsbane.

Byen har universitet fra 1804, polyteknisk institut fra 1885, landbohøjskole fra 1816 samt en række andre højere læreanstalter, teatre, museer og astronomisk observatorium. Endvidere findes der katedraler fra 1600- og 1800-t.

Annonce

Kharkiv var besat af tyske styrker fra oktober 1941 til august 1943 og blev stærkt ødelagt under krigen. Genopbygningen har bl.a. omfattet ca. 20 satellitbyer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aksel V. Carlsen, Lars Peder Poulsen-Hansen: Kharkiv i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=105887



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Kharkiv Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    TP