Kertj er en havneby på Krim i det sydlige Ukraine; 147.000 indb. (2014). Byen ligger ved Kertjstrædet mellem Sortehavet og Azovske Hav. I omegnen udvindes jernmalm, og byen har metalindustri, skibsværft og fiskeindustri.

Byen grundlagdes som Pantikapaion af bystaten Milet i 500-tallet før vor tid. I Kyiv-Rusland blev Kertj knudepunkt for handelen mellem Kyiv, Krim, Kaukasus og Middelhavslandene. Den strategiske beliggenhed gjorde byen med fæstning til et eftertragtet mål: Fra midten af 1200-tallet til 1474 hørte Kertj under Genova, derefter under osmannerne, og i 1774 blev den en del af Det Russiske Imperium. I 1800-tallet og under 2. Verdenskrig var Kertj centrum for mange militære operationer. Efter Ruslands annektering af Krim i 2014 er man begyndt at anlægge en bro over det smalle Kertjstræde.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig