• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kertj

Oprindelige forfattere Kula, LP-H og TP Seneste forfatter Redaktionen

Kertj, tidl. Jemikale, havneby på Krim i det sydlige Ukraine; 147.000 indb. (2014). Byen ligger ved Kertjstrædet mellem Sortehavet og Asovske Hav. I omegnen udvindes jernmalm, og byen har metalindustri, skibsværft og fiskeindustri.

Byen grundlagdes som Pantikapaion af bystaten Milet i 500-t. f.Kr. I Kyjiv-Rusland blev Kertj knudepunkt for handelen mellem Kyjiv, Krim, Kaukasus og Middelhavslandene. Den strategiske beliggenhed gjorde byen med fæstning til et eftertragtet mål: Fra midten af 1200-t. til 1474 hørte Kertj under Genova, derefter under osmannerne, og i 1774 blev den en del af Det Russiske Imperium. I 1800-t. og under 2. Verdenskrig var Kertj centrum for mange militære operationer. Efter Ruslands annektering af Krim i 2014 er man begyndt at anlægge en bro over det smalle Kertjstræde.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Kulavig, Lars Peder Poulsen-Hansen, Thomas Petersen: Kertj i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=105760