Galitj-Volynien, østslavisk fyrstendømme 1199-1340, dannet, da Roman Mstislavitj knyttede Galitj til sit eget Volynien. I 1200-t. udgjorde det et vestrussisk magtcenter mellem Ungarn og Polen, til tider svækket i kamp mod dem. Under sønnen Daniil Romanovitj (d. 1264) nåede fyrstendømmet sin største magt. Daniil måtte 1246 formelt underkaste sig mongolerne, men kunne dog i højere grad end sine russiske naboer bevare en vis uafhængighed; i 1253 accepterede han en pavelig kongekrone, sikkert som led i en antimongolsk alliance. Efter Daniils død gik Galitj-Volynien i opløsning og kom under Polen og det fremvoksende Litauen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.