• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bukovina

Oprindelig forfatter EuLo Seneste forfatter Redaktionen

Bukovina, region delt mellem Rumænien og Ukraine. Bukovina dækker Karpaternes østlige side til Dnestr samt sletten omkring floderne Siret og Prut. Den rumænske del udgør 5200 km2, befolkningen består af rumænere i syd og ruthenere i nord og omfatter jødiske og polske mindretal. Hovederhvervene er landbrug, kvægavl og skovbrug.

Bukovina delte i middelalderen skæbne med fyrstendømmet Moldavien. Fra 1500-t. var regionen under tyrkisk dominans, indtil den i 1775 blev indlemmet i Østrig. Ved fredsslutningerne 1919/20 blev Bukovina en del af Rumænien, i 1940 blev den nordlige del overgivet til Sovjetunionen, mellem 1941 og 1944 var den atter rumænsk, men efter fredsaftalerne i Paris i 1947 blev den en del af Sovjetrepublikken Ukraine.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eugeniu Lozovan: Bukovina i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=52096



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Bukovina Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik