Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Portland (Oregon)

Oprindelig forfatter LVang Seneste forfatter Redaktionen

Portland (Oregon), største by i Oregon, USA ved Willamette River beliggende nær udløbet i Columbiafloden; 583.800 indb. (2010). Portland, der siden grundlæggelsen 1843 har været en vigtig havneby, er et økonomisk og kulturelt center. Sammen med en hurtigtvoksende computerindustri (heraf populærnavnet Silicon Forest) hører træ- og papirindustri, metalindustri og kemisk industri til de største brancher.

Efter en tiltrængt renovering er downtown siden 1970'erne blevet et turistmål. Til seværdighederne hører Portland Center for The Performing Arts og arkitekten Michael Graves' omdiskuterede Public Service Building (1980-82). I forstaden Beaverton ligger hovedsædet for Nike-koncernen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif Vangdrup: Portland (Oregon) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=144258