Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Philadelphia

Oprindelige forfattere JSve og LVang Seneste forfatter CarlWeise

Philadelphia. Kort fra 1777 af William Faden. Nederst ses the State House, der senere blev berømt som Independence Hall.

Philadelphia. Kort fra 1777 af William Faden. Nederst ses the State House, der senere blev berømt som Independence Hall.

Philadelphia, (efter Filadelfia), største by i Pennsylvania, USA, ved Delawarefloden; citybefolkning 1,5 mio. (2010), i metropolområdet (der rækker ind i nabostaterne New Jersey og Delaware) ca. 6 mio. indb.

Den kompakte bymidte har siden 1950'erne undergået store forandringer og fremstår som en blanding af moderne højhusbyggeri og velbevarede historiske kvarterer med et rudeformet gadenet fra grundlæggelsen 1682.

Her findes et stort antal mindesmærker og offentlige bygninger, der vidner om byens betydning for nationens uafhængighed og statsdannelse i slutningen af 1700-t. (Independence Hall, Liberty Bell mfl.). Endvidere er downtown præget af butiks- og kongrescentre, banker og forsikringsvirksomheder samt et vidtspændende kultur- og forlystelsesliv (jazzklubber, teatre, museer).

Annonce

Bortset fra bl.a. møntfabrikken U.S. Mint er industrien flyttet til forstæderne eller ligger langs havneområdet, som også er hjemsted for orlogsværftet Philadelphia Naval Shipyard.

Havneomsætningen er en af USAs største, og blandt de meget forskellige industrier findes en høj koncentration af medicinske og bioteknologiske firmaer, der er blevet tiltrukket af byens traditionsrige universitetshospitaler og forskningsinstitutter, fx Albert Einstein Medical Center, Thomas Jefferson University Hospital og Philadelphia College of Pharmacy and Science. Store og betydningsfulde universiteter er University of Pennsylvania, Drexel University og Temple University.

Befolkningen er af blandet etnisk herkomst med mange europæiske efterkommere og et sort mindretal på 43% i city, hvis indbyggertal er faldet med næsten 600.000 siden 1950. Indkomstforskellene er store, og visse kvarterer er hårdt belastede til trods for omfattende slumrydninger og en aktiv indsats for at afhjælpe fattigdom og kriminalitet. En mørk episode i byens historie udspillede sig i 1985, da politiet bombede hovedkvarteret for den sorte anarkistgruppe MOVE, hvorved 61 huse nedbrændte, og flere hundrede blev hjemløse.

Til attraktionerne hører det historiske område Independence National Historical Park og det renoverede havneafsnit Penn's Landing foruden Chinatown og flere seværdige museer og kunstsamlinger, bl.a. Philadelphia Museum of Art i Fairmont Park ved Schuylkill River og American-Swedish Historical Museum.

Læs også om Pennsylvania.

Historie

Den svenske koloni Nya Sverige fra 1640'erne var den tidligste europæiske bosættelse i området, men "næstekærlighedens by" blev anlagt 1682 af William Penn.

Den religiøse tolerance i Pennsylvania førte til en stor indvandring, og byen var med 28.000 indb. i 1775 Nordamerikas største. Philadelphia var derfor også det naturlige centrum for de afgørende begivenheder under Den Amerikanske Revolution 1775-83 og var USAs forbundshovedstad 1790-1800, ligesom den indtil 1799 var hovedstad i Pennsylvania.

Selvom Philadelphia derpå mistede sin centrale politiske betydning, fortsatte den som et af USA's vigtigste økonomiske og handelsmæssige centre, en stilling, den har bevaret til i dag.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Svendsen, Leif Vangdrup: Philadelphia i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=141562