Peoria er en havneby ved Illinois River i det centrale Illinois, USA. Den har 111.666 indbyggere (2021). Byen, hvis historie går tilbage til 1600-tallet, er et handels- og transportcenter på skibsruten mellem Chicago og De Store Søer i nord og Den Mexicanske Golf i syd. I takt med afviklingen af en række basisindustrier har Peoria haft et faldende befolkningstal siden 1960'erne.