Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Palm Springs

Oprindelig forfatter LVang Seneste forfatter Redaktionen

Palm Springs, by i Coachella Valley i Sydcalifornien, USA, ca. 160 km øst for Los Angeles; 44.550 indb. (2010). Byen har siden 1930'erne udviklet sig til et eksklusivt feriecenter for berømte amerikanere og velhavende pensionister. Til trods for beliggenheden midt i et ørkenområde (Colorado Desert) findes en stor koncentration af svømmebassiner, tennisbaner og golfanlæg, som tærer hårdt på grundvandsmagasinerne. Hovedparten af byområdet ejes af cahuilla-indianere, der pga. lejeindtægter og turismen i det nærliggende Aqua Caliente Indian Reservation hører til USA's mest velstillede indianerbefolkning. Til seværdighederne hører Desert Museum og kabelbanen Aerial Tramway, som fører til toppen af det snedækkede Mt. San Jacinto (3300 m).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif Vangdrup: Palm Springs i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=137828