Omaha er en by ved Missourifloden i Nebraska, USA. Den har 487.300 indbyggere (2021).

Efter anlæggelsen af Union Pacific Railroad i 1865 blev den et vigtigt jernbanecenter og et stort marked for korn og kvæg. Herudover er Omaha delstatens førende finansielle og industrielle centrum (fødevarer, maskiner, olieprodukter m.m.). Til seværdighederne hører Great Plains Black Museum i byens overvejende sortdominerede nordlige kvarter. Foruden Creighton University og afdelinger af University of Nebraska er byen hjemsted for Strategic Air Command.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig