Oakland er en by ved San Francisco Bay i Californien. Den har 433.800 indbyggere (2021), hvoraf 22,7% er sorte. Byen har en stor containerhavn og en alsidig industri, der går tilbage til 1869, da Oakland blev endestation for den første transkontinentale jernbane. Byen forbindes i USA med forfatteren Jack London og kendes som arnested for radikale politiske bevægelser; her stiftedes i 1966 Black Panther Party.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.