Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

New York City

Oprindelig forfatter LVang Seneste forfatter Redaktionen

Frihedsgudinden. Oprindelig hed statuen Friheden, der oplyser verden. Bogen i gudindens venstre hånd bærer indskriften July 4, 1776 til minde om den amerikanske uafhængighedserklæring; ved statuens fødder er trælbindingens lænker fra den gamle verden brudt.

Frihedsgudinden. Oprindelig hed statuen Friheden, der oplyser verden. Bogen i gudindens venstre hånd bærer indskriften July 4, 1776 til minde om den amerikanske uafhængighedserklæring; ved statuens fødder er trælbindingens lænker fra den gamle verden brudt.

New York City, NYC, storby i staten New York bestående af de fem bykommuner Brooklyn (2,5 mio. indb.) og Queens (2,2 mio., begge på øen Long Island), Manhattan (1,6 mio.) på øen Manhattan Island, Bronx (1,4 mio.) længst mod nord på fastlandet og Staten Island (0,47 mio.) på øen af samme navn mod sydvest. De centrale dele af byen gennemskæres af Hudson River og East River.

New York City dækker i alt ca. 800 km2 og har ca. 8,3 mio. indb. (2012). Metropolområdet rækker ind i nabostaterne New Jersey og Connecticut, med et samlet indbyggertal på omkring 20 mio.

Byen fik i begyndelsen af 1900-tallet kælenavnet The Big Apple.

Annonce

Befolkningstallet er næsten uændret siden 1950, men NYC er stadig USA's største by og en af verdens mest kosmopolitiske og indflydelsesrige storbyer. Den har tiltrukket alverdens nationaliteter, rummer hovedsædet for FN, har en central placering i den internationale bank- og finansverden og hører til verdens førende centre for bl.a. kunst, mode, teater, ballet og musik. Årlig besøges den af udenlandske turister og forretningsfolk i milliontal.

Mens Frihedsgudinden, Statue of Liberty, står som et vartegn ved indsejlingen til byen, er byens image især knyttet til Manhattans imposante skyskraberkomplekser. Dog rummer det meste af Manhattan og resten af byen andet og mere end prestigearkitektur. Til de mindre flatterende sider hører nedslidte boligkvarterer og skoler, høj kriminalitet og tilbagevendende økonomiske kriser, der flere gange har bragt byen på fallittens rand.

Befolkning

Med hensyn til etnicitet og levestandard er befolkningen yderst heterogen. Sorte udgør 25%, puertoricanere og andre spansktalende 28%, mens resten er en mangfoldig blanding af asiater og europæere inkl. et markant jødisk mindretal. Beslægtede befolkningsgrupper bor ofte i samme kvarterer, hvilket får dele af storbyen til at fremstå som en mosaik af lokalsamfund.

Til de kendte eksempler hører Chinatown, Harlem og El Barrio med en overvægt af hhv. kinesere, sorte og puertoricanere. Et nyere eksempel er det russisk- og ukrainskdominerede Brighton Beach, "Little Odessa", i det sydlige Brooklyn.

I modsætning til tidligere indvandringsbølger, der i 1800-t. og begyndelsen af 1900-t. bragte irere, tyskere, italienere og andre europæere til byen og senere mange sorte fra Sydstaterne, har indvandringen siden 1970'erne været domineret af immigranter og flygtninge fra bl.a. Caribien (Dominikanske Republik, Puerto Rico), Asien (Kina, Hongkong, Indien, Vietnam) og Østeuropa (Rusland, Polen).

Siden 1950'erne har den hvide middelklasse og mange virksomheder i stort tal forladt cityområdet for at etablere sig i forstæderne eller i Syden. Herved har byen mistet skatteindtægter og arbejdspladser, hvilket har medvirket til at forværre forholdene i mange hårdt belastede bydele. I fattige kvarterer som Alphabet City, South Bronx og Bedford-Stuyvesant, der alle domineres af afro-americans og hispanics, er kriminaliteten og arbejdsløsheden foruroligende høj, især blandt unge. Af den samlede befolkning har ca. 1/5 en indtægt under den officielle fattigdomsgrænse.

New York. Central Park udgør 340 ha afvekslende parklandskab, der ligger som en storbyens lunge midt på Manhattan mellem downtowns skyskrabere.

New York. Central Park udgør 340 ha afvekslende parklandskab, der ligger som en storbyens lunge midt på Manhattan mellem downtowns skyskrabere.

Fra 1990'erne var der dog tegn på, at udviklingen var ved at vende: "Den hvide flugt" blev standset, befolkningstallet er voksende, kriminaliteten er faldende, og flere bydele i fx Queens, på Staten Island og på Manhattan (især Greenwich Village, East Village og Battery Park City) har atter tiltrukket skatteydere fra de højere sociale lag. Byen huser i dag over 60.000 millionærer.

Erhverv

Hvor NYC omkring 1900 var landets førende industri- og transportcenter og vigtigste havneby, er det i dag inden for handels-, finans- og servicesektoren, herunder bank- og forsikringsvæsen samt medie-, reklame- og forlagsvirksomhed, at byen indtager en ledende rolle. De vareproducerende erhverv er dog heller ikke ubetydelige. I forhold til andre storbyer har NYC sin styrke i en bredt forankret økonomi uden en enkelt eller nogle få dominerende virksomheder. Ca. 85-90% af arbejdsstyrken er beskæftiget i den tertiære sektor, selvom tallet skal tages med forbehold, da visse brancher har en blomstrende undergrundsøkonomi.

New York. Saint Patrick's Catedral i New York. I forgrunden statuen Atlas af Lee Lawrie og Rene Chambellan.

New York. Saint Patrick's Catedral i New York. I forgrunden statuen Atlas af Lee Lawrie og Rene Chambellan.

Mens store dele af industrien er flyttet ud af byen (dog ikke grafisk industri, konfektions-, medicinal- og fødevareindustri), rummer især Manhattan stadig hovedkontorer for et meget stort antal industrikoncerner. Her findes også en høj koncentration af landets førende banker (Chase Manhattan, Citibank, Citicorp, Morgan Guaranty Trust, Federal Reserve Bank of NY), børsvirksomheder (New York Stock Exchange, AMEX, Nasdaq), medieselskaber og nyhedsbureauer (CBS, NBC, ABC, AP), forlag og reklamefirmaer (McGraw-Hill, Dow Jones & Co., Young & Rubicam) og forsknings- og uddannelsesinstitutioner (fx Columbia University, NY University, Rockefeller University, Juilliard School).

Beslægtede virksomheder og institutioner er ofte samlet i fælles bygningskomplekser (centre) eller i bestemte bydele med populærbetegnelser som Financial District, Theater District, Museum Mile og Garment District. Til de største og kendteste centre hører kunst- og kulturkomplekset Lincoln Center for the Performing Arts (opera, klassisk musik, ballet, teater), forretnings- og forlystelseskomplekset Rockefeller Center, udstillings- og konferencecentret Javits Convention Center og finanskomplekset World Financial Center.

Handelskomplekset World Trade Center, der blev ødelagt under et terrorangreb 11. september 2001, var hjemsted for mere end 1200 virksomheder og arbejdsplads for ca. 50.000 mennesker; hertil kom et dagligt besøgstal på ca. 80.000 turister og forretningsfolk. At "kun" 2823 mennesker omkom under ødelæggelserne skyldes bl.a., at mange endnu ikke var mødt på arbejde. Flere af de berørte virksomheder, fx store transnationale bank-, forsikrings- og it-selskaber, tilkendegav, at de fremover ønskede at organisere sig i en mindre sårbar, decentral struktur med spredtliggende enheder.

I 2006 begyndte en ny skyskraber, One World Trade Center, at skyde op på stedet. Når den er færdigbygget i 2013 vil den have en højde på 541 m (1776 fod - en reference til året for USA's uafhængighedserklæring.

Kommunikation og infrastruktur

Af NYC's fem bykommuner er Bronx den eneste, der er landfast. Resten ligger på øer, som ved broer og vej- og jernbanetunneler og i mindre grad ved færgefart og helikopterruter er forbundet med hinanden og med fastlandet. Den daglige pendling til og fra Manhattans mange arbejdspladser foregår hovedsagelig i bil eller med undergrundsbanen (the subway). Biltætheden er stor, og trafikpropper så almindelige, at fx cykelbudene har fået en renæssance.

New York. Manhattans skyline set fra luften med bl.a. Empire State Building.

New York. Manhattans skyline set fra luften med bl.a. Empire State Building.

En væsentlig del af den udenrigske godstransport og næsten al passagertransport til og fra udlandet foregår via lufthavnene John F. Kennedy International Airport (JFK) og Newark International (i New Jersey). Den tredje store lufthavn, La Guardia, betjener især indenrigsfly.

Havnen har en del passagertrafik (færger, krydstogtskibe), mens det meste af godstrafikken er flyttet til Port Elizabeth i New Jersey. Da skibsværfter og andre traditionelt havnerelaterede virksomheder samtidig er nedlagt, har det frigjort havnefronten til anden udnyttelse. Det har foreløbig resulteret i bl.a. opførelsen af Battery Park City ved Hudson River og renoveringen af South Street Seaport ved East River.

I skarp kontrast hertil bliver man på Staten Island 23 km SV for Manhattan mindet om en af byens problematiske sider. Her ligger opfyldningsområdet Fresh Kills Landfill, der i 1948 blev anlagt for at rumme byens affald, men som længe ikke har haft tilstrækkelig kapacitet til tilførslerne. I dag må NYC købe sig plads til over halvdelen af sit affald i Ohio, Indiana og andre fjerntliggende stater.

Arkitektur og museer

New York City er kendetegnet ved de mange højhuse. Læs mere om New Yorks arkitektur og museer.

Teater

Byens teaterliv er verdensberømt. Læs mere om New York Citys teaterliv.

Dans

Byen huser to store klassiske kompagnier. Læs mere om New York Citys dansescene.

Musik

Gennem hele byens historie har musik spillet en stor rolle i kulturlivet. Læs mere om New York Citys musikliv.

Historie

Byen blev grundlagt som en befæstet handelsstation først i 1600-t. Læs mere om New York Citys historie.

Hjemmesider anbefalet af Den Store Danskes brugere

www.newyork.dk

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif Vangdrup: New York City i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131491