Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Montgomery

Oprindelig forfatter LVang Seneste forfatter Redaktionen

Montgomery, hovedstad i staten Alabama, USA; 205.800 indb., heraf ca. 57% sorte (2010). Byen ligger ved den sejlbare Alabama River, der benyttes til udskibning af landbrugsvarer, kemikalier og træ. Byen rummer bl.a. Alabama State University og flybasen Maxwell Air Force Base.

Montgomery var i 1861 hovedstad i Amerikas Konfødererede Stater. I 1950'erne havde Martin Luther King sit første præstekald her, og byen blev centrum for Borgerrettighedsbevægelsen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif Vangdrup: Montgomery i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127327