Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Los Angeles - arkitektur og museer

Oprindelig forfatter Utoft Seneste forfatter Redaktionen

Los Angeles udgør det sydvestlige USAs kulturelle centrum og har ikke mindst været et pejlemærke for udviklingen af moderne amerikansk arkitektur, fra kontorbygninger, fx Bradbury Building (1893) af George Wyman 1860-ca. 1900, til talrige boligbebyggelser af bl.a. Frank Lloyd Wright og tillige museer, fx Richard Meiers Getty Center med Poul Getty's private kunstsamling (1997). Blandt museerne kan desuden nævnes Los Angeles County Museum of Art (1913); udbygningen Museum of Contemporary Art 1984-86 er tegnet af Isozaki Arata. Siden 1950'erne har Los Angeles også præget udviklingen inden for teater, ballet og musik, bl.a. med The Joffrey Ballet og The Los Angeles Philharmonic Orchestra; orkesterets vinterkoncerter er siden 1997 afholdt i The Disney Concert Hall (Frank O. Gehry). Los Angeles er brændpunkt for en avantgardistisk arkitektur; tidernes skiftende formsprog er underkastet eksperimenter og beretter om en liberal individualisme tilsyneladende fri af konventioner. Det varme klima er en mere prosaisk faktor, der har muliggjort en flydende grænse mellem interiør og eksteriør samt brugen af store åbne planer.

Læs mere om Los Angeles.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsten Utoft Christensen: Los Angeles - arkitektur og museer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=118348