Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jacksonville

Oprindelig forfatter LVang Seneste forfatter CarlWeise

Jacksonville, havneby ved St. Johns River i det nordøstlige Florida, USA; 821.800 indb., heraf 31% sorte (2010). Den er en af Floridas største industribyer (især papir, kemikalier og fødevarer), men er også et vigtigt uddannelses-, kongres- og forretningscenter. Efter udvidelse af bygrænsen i 1968 omfatter metropolområdet næsten hele Duval County (2142 km2), heri inkluderet flere feriebyer ved Atlanterhavskysten, The Jacksonville Beaches, og flådestationen Mayport Naval Station. Store dele af byen, som blev grundlagt 1816, ødelagdes af brand i 1901.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif Vangdrup: Jacksonville i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=100339