Grand Rapids er en by i Michigan, USA, 90 km vest for hovedstaden Lansing. Den har 197.400 indbyggere (2021). Grand Rapids rummer flere højere læreanstalter og er et vigtigt regionalt center for transport, handel og industri. Byens møbelindustri, hvis historie går tilbage til 1858, hører til USA's største.