Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Detroit

Oprindelig forfatter LVang Seneste forfatter CarlWeise

Detroit. Med både Ford Motor Co. fra 1903 og General Motors fra 1908 var Detroit en kendt bilby, allerede inden Ford i 1913 igangsatte den berømte masseproduktion af model T. Paraden her er af model K fra 1904.

Detroit. Med både Ford Motor Co. fra 1903 og General Motors fra 1908 var Detroit en kendt bilby, allerede inden Ford i 1913 igangsatte den berømte masseproduktion af model T. Paraden her er af model K fra 1904.

Detroit, havneby ved Detroit River og Lake St. Clair i Michigan, USA, tæt forbundet via bro- og tunnelforbindelse med nabobyen Windsor i Canada. 713.800 indb. (2010), heraf 83% sorte; i hele storbyområdet bor 4,3 mio. Byen blev anlagt i 1701 som Fort Pontchartrain du Détroit.

Allerede i slutningen af 1800-t. var Detroit en stor fabriksby, hvis industrier, bl.a. fødevare-, stål- og kemisk industri, tiltrak mange europæiske arbejdere. Grundlæggelsen af "The Big Three" kort efter århundredskiftet — bilgiganterne Chrysler, Ford og General Motors — satte yderligere fart i immigrationen, som efter lavkonjunktur og nye indvandringslove afløstes af et stort antal sorte tilflyttere under 2. Verdenskrig og frem til 1960'erne. Siden er gentagne kriser i bilindustrien med mange fabrikslukninger, høj arbejdsløshed og stor afvandring til følge gået hårdt ud over byen, hvis indbyggertal faldt med ca. 650.000 i perioden 1960-90 og med yderligere næsten 300.000 1990-2010. Kontrasten mellem rige og fattige og spændingen mellem sorte og hvide er flere gange kommet til udtryk i arbejdskampe og raceuroligheder. Efter en af de blodigste opstande, der kostede mere end 40 mennesker livet og anrettede skader for op imod 500 mio. dollars, igangsattes i 1967 et omfattende byfornyelsesprojekt, hvorefter ca. 15% af boligerne i downtown er blevet saneret. Til de synlige resultater hører et skinnende højhuskompleks ved havnefronten, Renaissance Center, der sammen med Civic Center og Joe Louis Sports Arena (opført efter 2. Verdenskrig) står som symbol på det nye Detroit.

Byens tilnavn, The Motor City, genfindes i pladeselskabet Motown, der lancerede en lang række sorte grupper i 1960'erne. Det gamle pladestudie, der fungerede 1959-72, er senere omdannet til museum. Andre eksempler på den sorte kulturs betydning, bl.a. inden for professionel boksning og anden sport, kan ses på Museum of African-American History. Museet ligger i et stort kulturcenter sammen med bl.a. Detroit Institute of Art, der i sin store samling af nutidskunst rummer mexicaneren Diego Riveras enorme fresko Detroit Industry (1933). Byens største seværdigheder, Henry Ford Museum og Greenfield Village, findes i forstaden Dearborn.

Annonce

Detroit har en mindre bybane, The People Mover, der siden 1987 har betjent bymidten med en 4,7 km lang højbane. Med moderne kunst på stationerne sætter den sit præg på bybilledet, men passagertallet har været stærkt faldende siden de første år.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif Vangdrup: Detroit i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=63815