Downtown Chicago med Chicago River.

.

Sears Tower i Chicago var i næsten 25 år verdens højeste bygning.

.
.

Chicago er en storby ved Lake Michigan i Illinois, USA. Fordelt på dens 590 km2 store areal bor der 2,7 millioner mennesker (2021).

Faktaboks

Også kendt som

The Windy City

Chicago er centrum for en byregion på ca. 15.000 km2, der rækker langt ind i præriebaglandet og nabostaterne Indiana og Wisconsin. Siden 1950'erne er væksten især foregået i de enorme forstadsområder, dels i takt med bilismens hastige udvikling og muligheden for længere pendlingsafstande, dels pga. virksomhedernes nyere lokalisering i industriparker langs motorveje og ved lufthavne; heriblandt det integrerede kompleks mod NV nær verdens mest trafikerede lufthavn, O'Hare International Airport. Selve byen, The Central City, har trods lukning af mange fabrikker, heriblandt de store slagterier (1971), bevaret en betydelig industrisektor og er desuden førende inden for bl.a. handel, finansvæsen, forskning og uddannelse. Hertil kommer, at city rummer et vidtspændende kultur- og forlystelsesliv med jazzklubber, sportsarenaer, konferencecentre, kunstsamlinger, museer og koncertsale.

Byens karakteristiske skyline er grundlagt i slutningen af 1800-tallet, da Chicago blev genopbygget efter en stor brand i 1871. De nye stålkonstruktioner, der blev taget i brug af arkitekterne fra Chicagoskolen, gjorde byen til skyskraberarkitekturens arnested med bygninger som Louis Sullivans The Auditorium (1887) og Carson, Pirie Scott & Co. Building (1904). Senere skyskrabere er Raymond Hoods gotiserende Chicago Tribune Building (1925), Mies van der Rohes minimalistiske Lake Shore Drive (1958) og Skidmore, Owings & Merrills 442 m høje Sears Tower (1974), der dengang var verdens højeste bygning. Skyskraberne ligger samlet nær den oprindelige bykerne, som adskilles fra Lake Michigan og havnearealerne af et 20-25 km langt, næsten sammenhængende, grønt bælte fra Lincoln Park i nord til Jackson Park i syd.

Centrum i byen er finans- og forretningskvarteret The Loop, der omkranses af højbanen "The El". Foruden teatre, shoppingcentre, kontorer og banker rummer stedet nogle af verdens største børser for handel med aktier, industriprodukter og landbrugsvarer (især korn). Tæt ved The Loop, hvor også byens undergrundsbaner samles, løber Chicago River, der sammen med enkelte radialtgående motorveje (tidl. indianerstier) bryder det ensformige, gitterformede gadenet.

Floden, hvis udløb i søen blev vendt omkring århundredskiftet pga. forurening, deler byen i en North Side, West Side og South Side. Ligesom i forstæderne domineres West Side af den hvide middelklasse, der fortrinsvis er efterkommere af europæiske indvandrere, mens millionærkvartererne med "The Magnificent Mile" og andre fashionable butiksstrøg overvejende ligger i North Side. Kontrasten finder man i de stærkt belastede, fattige ghettokvarterer i South Side, der huser de fleste af byens i alt 29,2% sorte indbyggere. I tilknytning hertil har South Side længe været arnested for sorte oprørsbevægelser og sort amerikansk bevidsthed: fra den af Elijah Muhammad i 1940'erne grundlagte Nation of Islam via Black Power-bevægelsen i 1960'erne og til Operation PUSH i 1990'erne (People United to Save Humanity).

I bestræbelserne på at forbedre levevilkårene for byens mange fattige fik kvartererne Near West Side, Pilsen og Near South Side — med tilsammen 200.000 indbyggere og 25 % arbejdsløshed — i 1994 status af Empowerment Zone. Siden har forbundsregeringen ydet støtte til sociale hjælpeforanstaltninger og skattelettelser for lokale virksomheder.

Fremtrædende museer og kunstsamlinger er Art Institute of Chicago, Museum of Contemporary Art og Museum of Science and Industry. En samlet fremstilling af sorte amerikaneres vilkår siden slavetiden findes på Du Sable Museum of African-American History.

Historie

Hvor det nuværende Chicago ligger, anlagdes i 1803 Fort Dearborn på et område, der var afstået til USA af indianere. Fortet blev ødelagt under Den Amerikansk-engelske Krig i 1812, og en egentlig bosættelse begyndte først i 1830. Chicago fik bystatus i 1837 og havde da ca. 4200 indbyggere. Anlæggelsen af Illinois and Michigan Canal 1836-1848 og jernbaneforbindelser fra 1852 var medvirkende til, at byen allerede i 1870 havde en befolkning på ca. 300.000.

I 1871 ødelagde en brand store dele af byen, og op mod 100.000 blev hjemløse; byen blev dog hurtigt genopbygget ikke mindst takket være stor indvandring fra Europa, der i 1900-tallet blev suppleret med indvandring fra Sydstaterne (sorte), Latinamerika og Asien. Byens meget sammensatte etniske præg har gentagne gange ført til etniske og racemæssige modsætninger. Med byens vækst fulgte også politiske kampe og arbejdsmarkedskonflikter, bl.a. de såkaldte Haymarketoptøjer i 1886 og Pullmanstrejken i 1894.

I forbudstiden i 1920'erne blev Chicago i særlig grad berygtet for gangstervælde. Byen har dog til stadighed været Midtvestens økonomiske, politiske og kulturelle centrum. Siden 1930'erne har bystyret været ledet af Det Demokratiske Parti og indtil 1980'erne været præget af partiets særlige boss-styre. De sorte vælgeres voksende antal og betydning medførte, at byen 1983-1987 for første gang havde en sort borgmester.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig