Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Beaumont

Oprindelig forfatter LVang Seneste forfatter Redaktionen

Beaumont, by ved Neches River i SØ-Texas, grdl. 1835, 118.300 indb. (2010). Siden færdiggørelsen i 1916 af en 60 km lang skibskanal til Den Mexicanske Golf har Beaumont været en vigtig havneby med stor udførsel af bl.a. landbrugsvarer, skaldyr og olieprodukter. Tilnavnet "The Birthplace of Modern Oil Industry" hentyder til et gigantisk oliefund ved Spindletop-feltet i januar 1901, da et vældigt udslip markerede begyndelsen på Texas' olieeventyr.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif Vangdrup: Beaumont i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45028