Susquehanna River, flod i Appalacherne, USA; 715 km, afvandingsområde 71.410 km2. Den udspringer nær Lake Otsego i staten New York og løber via byerne Scranton og Harrisburg i Pennsylvania til Chesapeake Bay i Maryland. Floden, der er en af de længste på den amerikanske østkyst, er stærkt reguleret og udnyttes til bl.a. vandkraft.