Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

New York

Oprindelige forfattere HSAn, JSve og LVang Seneste forfatter Redaktionen

New York.

New York.

New York, stat i det nordøstlige USA med grænse til Canada i vest; 141.000 km2, 19,5 mio. indb. (2011), heraf 16% sorte. Hovedstad: Albany. Tiltrådte forfatningen i 1788 som den 11. stat. Tilnavn: The Empire State.

New York har i 1900-t. været USA's næststørste indvandrerstat, kun overgået af Californien. Til forskel fra Californien og Texas, der begge har en større befolkning, er væksten stagneret fra ca. 1970, da fraflytningen af især mange hvide til Florida og andre sydstater har mere end opvejet en ny, stor indvandringsbølge fra Asien, Caribien og Østeuropa. Storbyen New York City (NYC) er med 8,1 mio. indb. det dominerende center. Resten af indbyggerne bor især i byerne langs transportkorridoren, der følger Hudson- og Mohawkflodernes dalsænkninger fra NYC i SØ via Albany i nord til Rochester og Buffalo ved De Store Søer i vest. Strækningen er stærkt trafikeret, især af biler, men også af tog og skibe, og over 4/5 af befolkningen i NY bor her.

Med et BNP på over 500 mia. dollar er New Yorks økonomi så stor, at den i USA kun overgås af Californien og i resten af verden kun af ganske få lande. Alle økonomiske sektorer er repræsenteret, men især bank- og forsikringsvirksomhed samt industri, transport, handel, turisme og service er højt rangeret. Det samme gælder forsknings- og uddannelsessektoren, der tæller et stort antal private universiteter og højere læreanstalter foruden SUNY (State University of New York) med afdelinger i de fleste større byer.

Annonce

Ligesom økonomien i almindelighed er industrien bredt sammensat. Siden 2. Verdenskrig er sværindustrien (jern- og stålindustri m.m.) gået tilbage, mens forskellige hightech-industrier siden 1980'erne har haft en betydelig vækst i kraft af bl.a. føderale og udenlandske investeringer (Japan, Tyskland, Canada). Til de største brancher hører grafisk industri, elektronik- og dataindustri og rumfartsindustri; desuden er der en stor produktion af industrimaskiner, konfektion, fritidsudstyr, medicinalvarer og kemikalier. I NYC's nordlige forstæder ligger hovedsæderne for bl.a. IBM, Texaco og PepsiCo, mens en af de største koncerner uden for metropolområdet er Eastman Kodak i Rochester.

54% af arealet dækkes af skove, men træindustrien har kun ringe betydning. Skovområderne, som især findes i Adirondack Mountains i nord og de syd for liggende Catskill Mountains (vest for Hudsonfloden), er til gengæld populære udflugtssteder. Nær det højeste punkt, Mt. Marcy (1629 m), ligger Lake Placid, der i 1932 og 1980 var vært for vinter-OL. Landbruget optager knap 30% af arealet og domineres af mejeribrug samt frugtavl og gartnerier. Hertil kommer en voksende vinproduktion på det østlige Long Island og i det vestlige højlands naturskønne Finger Lakes-region (del af Appalacherne). Klimaet er nedbørsrigt og kontinentalt med store variationer fra nord til syd. Største turistmål uden for NYC er Niagara Falls.

Vin

2% af USA's vin produceres i New York. Produktionen finder sted på Long Island og på fastlandet i bl.a. Finger Lakes-regionen. De vigtigste druer er chardonnay for de hvide vine og cabernet sauvignon og merlot for de røde. Vinene er efterspurgte i byen New York, og priserne ret høje. De bedste vine er af god kvalitet. Se også USA (vin).

Historie

I 1609 udforskede Henry Hudson for hollænderne den flod, der blev opkaldt efter ham, og hvor de 1624-26 anlagde kolonierne Fort Orange (Albany) og Nieuw Amsterdam; sidstnævnte blev 1664 erobret af englænderne og omdøbt til New York. Som led i den engelsk-franske rivalisering indgik de engelske kolonister 1692 en alliance med Irokeserforbundet mod Frankrig. Men også i forholdet til moderlandet opstod der konflikter, da der fra begyndelsen af 1700-t. var stigende modvilje i Amerika mod den engelske skatteudskrivning, og i 1760'erne blev New York førende i denne protest. Provinsens Kongres erklærede i 1776 New York for uafhængig, og selvom byen New York under Den Amerikanske Revolution var besat af briterne, var staten en af oprørernes stærkeste bastioner. I 1797 flyttedes hovedstaden fra New York til Albany, og med åbningen af Eriekanalen 1825 og udbygningen af jernbanerne i 1840'erne fremmedes udviklingen i de mindre tilgængelige nordlige og vestlige dele af staten.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Steen Andersen, John Svendsen, Leif Vangdrup: New York i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131443