Nevada

Nevada er en bjergstat i det vestlige USA. Staten blev optaget i unionen i 1864 som den 36. stat. Guvernøren er Steve Sisolak fra Det Demokratiske Parti.

Skønt indbyggertallet er næsten tidoblet siden 1950, er Nevada tyndtbefolket. Cirka to tredjedele af befolkningen er koncentreret i storbyen Las Vegas i sydøst, resten hovedsagelig i Reno og Carson City i vest (1999).

Den hastige byvækst skyldes bl.a. en omsiggribende turisme, der tog sin begyndelse efter nye love fra 1931, der legaliserede hasardspil og indeholdt liberale bestemmelser for vielser, skilsmisser, spiritusbevillinger og prostitution. I dag (1999) kommer størstedelen af statens indtægter fra spillekasinoer og turisme; øvrige indtægter kommer bl.a. fra forbundsmyndighederne, som med anlæggelse af militærbaser og atomprøvesprængningsområdet Nevada Test Site har været en vigtig drivkraft i udviklingen efter 2. Verdenskrig.

Ligesom minedriften har landbruget mistet betydning, selvom både kvæg- og fåreavl samt udbyttet af foderafgrøder og grøntsager er vokset i takt med brugen af kunstvanding. Industrien er især lokaliseret i Las Vegas-forstaden Henderson, som har en stor produktion af kemikalier foruden metallurgisk industri, baseret på lokale malme (kobber, jern, mangan m.m.). Andre mineprodukter er guld og kviksølv. Ca. 10% af arealet er opdyrket eller udlagt til græsning, mens 85% ejes og administreres af forbundsstaten (indianerreservater, militærområder, naturparker, skove) (1999).

Landskabet er en del af Great Basin og præges af ørkenagtige højsletter, adskilt af stejle nord-syd-gående bjergkæder. Populære udflugtsmål er Lake Mead og Lake Tahoe foruden kalkstenshulerne Lehman Caves i Great Basin National Park.

Klimaet er tørt og kontinentalt med varme somre og kolde vintre.

Området var beboet af bl.a. paiute- og shoshonefolket, da Spanien i 1700-tallet og Mexico fra 1821 gjorde krav på det. Det blev efter Den Mexicansk-amerikanske Krig i 1846-1848 afstået til USA og var i 1850-1861 del af Utahterritoriet. Første permanente bosættelse grundlagdes af mormoner i 1851. I 1859 blev der gjort store sølvfund nær Virginia City.