Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Montana

Oprindelige forfattere JSve og LVang Seneste forfatter Redaktionen

Montana.

Montana.

Montana, stat i det nordvestlige USA med grænse til Canada; 381.000 km2, 989.400 indb. (2010), heraf 89 % hvide. Hovedstad: Helena. Optaget i Unionen i 1889 som den 41. stat. Tilnavn: The Treasure State.

Montana er en af USA's største, tyndest befolkede og mindst urbaniserede stater. Landbefolkningen udgør 47 %, mens resten fordeler sig på spredtliggende småbyer, der typisk opstod omkring 1900 i forbindelse med jernbanebyggeri og mineralfund. Kun otte byer har et befolkningstal på over 10.000, bl.a. Billings (104.200) og Great Falls (58.500). De fleste indbyggere er efterkommere af nordeuropæere bortset fra et indiansk mindretal på ca. 50.000, som hovedsagelig lever i reservater; fx Crow Indian Reservation i syd og Blackfeet Indian Reservation i nord.

Montana. Glacier National Park.

Montana. Glacier National Park.

Landskabet er kontrastrigt. Den vestlige del udgøres af Rocky Mountains' næsten 4000 m høje bjergområder (Granite Peak 3901 m); den østlige del (ca. 2/3) består af en svagt bølgende prærie, der falder jævnt fra ca. 1200 m ved foden af bjergene til ca. 600 m i øst. I bjergene udspringer bl.a. Missouri River, der er stærkt reguleret på sin vej tværs over prærien. Reguleringerne igangsattes efter tørkekatastrofer i 1920'erne og tjener bl.a. til at skaffe vand og elektricitet til landbrug og industri. Medregnes græsningsområder til kvæg og får, optager landbruget ca. 70 % af arealet, mens skovene i vest tilsammen dækker 20 %. Industrien er tæt knyttet til landbrug, skovbrug og minedrift. Vigtige mineprodukter er metaller, især kobber, samt olie, gas og sulfat. Hertil også kul, der siden 1970'erne har haft stigende betydning og rummer et stort potentiale: Sammen med nabostaten Wyoming råder Montana i Powder River Basin over USA's største kulreserver. Turisterhvervet har stor betydning, dels pga. bjergområdernes rekreative muligheder (skisport, camping m.m.), dels med seværdigheder som Glacier National Park, National Bison Range og Little Bighorn Battlefield National Monument.

Annonce

Klimaet varierer med højden, men er overvejende tempereret fastlandsklima med en beskeden årsnedbør. Ekstreme vejrlig forekommer i forbindelse med chinooken (varm, tør faldvind) i bjergene og de frygtede blizzards (kraftige snestorme) på prærien.

Det meste af det nuværende Montana tilfaldt USA ved Louisiana-købet i 1803, men grænsen mod vest var omstridt frem til 1846. Den amerikanske bosættelse tog først fart i 1860'erne efter en række guldfund, det vigtigste nær Virginia City i 1863, og den førte til sammenstød med indianerne, der efter Slaget ved Little Bighorn i 1876 henvistes til reservater. Området blev allerede i 1864 et selvstændigt territorium.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Svendsen, Leif Vangdrup: Montana i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127266