Mono Lake.

.

Mono Lake, saltvandssø i Californien, USA, beliggende mellem Yosemite National Park og grænsen til Nevada; 125 km2. Søen ligger i et ørkenlandskab 1944 m.o.h. Da den ikke har nogen udstrømning, er vandet stærkt basisk og meget salt.

Det ekstreme miljø syntes at give anledning til særprægede organismer. Det så således ud til, at visse bakterier var i stand til at indoptage arsen i stedet for fosfor i deres DNA. Nyere undersøgelser viser imidlertid, at organismerne har en meget stærk præference for fosfor og har udviklet mekanismer til at optage fosfor, selvom koncentrationen af arsen er langt større.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig