Kuskokwim River, flod i det sydvestlige Alaska; 1600 km lang. Den udspringer i Alaska Range og løber ud i Kuskokwim Bay i Beringshavet. Efter i sit mellemste løb at have gennembrudt den op til 1300 m høje bjergkæde Kuskokwim Mountains slynger den sig gennem et uvejsomt og næsten mennesketomt, fladt tundraområde. Floden er ikke reguleret.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.