Faktaboks

Også kendt som

The Last Frontier

Hovedstad
Juneau
Indbyggertal
732.673 (2021)
Areal
1.723.337 km²
Indbyggere pr. km²
0,5
Flag
Alaska.
.

Placering af Alaska.

.

Alaska. Oprydning efter olieforureningen fra supertankeren Exxon Valdez, der i 1989 grundstødte i Prince William Sound og lækkede ca. 40.000 t råolie. Pga. hårdt vejr spredtes olien over store områder, og det blev én af de største olieforureningskatastrofer, bl.a. døde ca. 200.000 havfugle. Olie klistrer til fuglenes fjer, deres ellers vandtætte fjerdragt kommer i uorden, og vand trænger ind til huden, hvilket fører til fuglens død.

.

Alaska er en stat i USA, som omfatter det nordamerikanske kontinents nordvestligste del. Staten blev optaget i unionen i 1959 som den 49. stat. Guvernøren er Mike Dunleavy fra Det Republikanske Parti.

Alaska er USA's største og tyndest befolkede stat. Hovedparten af befolkningen lever i byerne i de tempererede kystområder ved Alaskabugten og nær sydgrænsen til Canada, Alaska Panhandle. Bortset fra Anchorage og Juneau er byerne domineret af fiskeri; de samlede fangster er de største i USA og omfatter laks, torsk (Alaskan Pollack), sild, helleflynder og krabber. De sydlige kystområder afgrænses mod fastlandet af vulkanske bjergkæder med Nordamerikas største gletsjere og højeste bjerge, bl.a. Alaska Range. Eneste større by nord herfor er FairbanksAlaska Highway, anlagt som militær forsyningsrute i 1942. Resten af det trædækkede indre samt tundraområderne i den vestlige og nordlige kystregion er med få undtagelser mennesketomme og kan kun nås med fly. (1994)

Foruden fisk og havpattedyr er staten rig på træ (ca. en fjerdedel er skovdækket), mineraler (guld, jern, zink) og fossil energi (kul, olie, naturgas). Kun en lille del af resurserne udnyttes i større målestok pga. høje produktionsomkostninger (klima, terræn, afstande) og en restriktiv lovgivning, der skal beskytte naturen og den oprindelige befolkning i de polare tundraområder. Knap halvdelen af de 920.000 km2, der ejes af forbundsstaten, blev i 1980 omfattet af bestemmelser, Alaska Lands Bill, der udelukker eller begrænser kommerciel udnyttelse. Som en del af USA's energipolitik vedtog forbundsregeringen i 2001 at åbne for olieproduktion i naturområdet Arctic National Wildlife Refuge, der ligger i statens nordøstlige del. Beslutningen blev kritiseret af miljøorganisationer og af nabolandet Canada, men havde opbakning blandt Alaskas indbyggere.

Størst økonomisk betydning har olie. Kun få år efter åbningen af rørledningen Trans-Alaska Pipeline (1977) fra felterne ved Prudhoe Bay til udskibningshavnen Valdez var staten USA's næststørste olieproducent (efter Texas). Siden 1982 har indtægterne fra olieproduktion ved Prudhoe Bay og Kubaruk bidraget med ca. 2000 dollar pr. indbygger i den såkaldte Alaska Permanent Fund. Desuden kommer store indtægter fra militærbaser, træindustri og turisme (nationalparkerne Denali, Katmai, Glacier Bay og Kenai Fjords). I 1989 blev Prince William Sound på sydkysten ramt af en miljøkatastrofe, da supertankeren Exxon Valdez grundstødte og lækkede 50.000 m3 olie.

Historie

Alaska. Statens fugl og blomst: Willow ptarmigan (dalrype) og forglemmigej.

.

De oprindelige folk menes at være indvandret ad en landforbindelse over Beringsstrædet for mindst 15.000 år siden, mens inuitter og aleuter er indvandret senere. Alaskas navn kommer fra aleutisk Alaxsxa, der betyder 'fastland'.

I 1728 og 1741 udforskede russiske ekspeditioner under ledelse af danskeren Vitus Bering farvandene ved Alaska. Russiske pelshandlere oprettede i 1784 en bosættelse på Kodiak Island, og fra 1799 var Alaska underlagt et russisk handelsmonopol under det kejserligt privilegerede Russisk-amerikanske Pelskompagni. Kompagniet etablerede stor handel med pels — fortrinsvis havodderpels. Det førte en aggressiv politik over for de oprindelige folk og forøvede blandt andet en massakre i 1802.

Den russiske bosættelse omfattede kun nogle få hundrede indbyggere og var ikke en egentlig kolonisering. I begyndelsen af 1800-tallet opstod der konflikter mellem russiske, britiske og amerikanske pelshandlere, ligesom det britiske Hudson's Bay Company, der administrerede store dele af Canada, ønskede at udvide sine besiddelser med det sydøstlige Alaska. Rusland garanterede i 1824 alle pelshandlere lige handelsrettigheder, og grænsen til Canada, der følger 141. vestlig længdegrad, blev fastlagt i 1825. Pga. et drastisk fald i havodderbestanden og økonomiske problemer efter Krimkrigen (1853-1856) ønskede Rusland fra 1859 at afhænde området, og USA kunne derfor i 1867 erhverve hele Alaska for 7,2 mio. dollars.

I 1861 blev de første guldfund gjort i Alaska, og store fund i 1890'erne, bl.a. i Klondike i 1896, satte fart i den amerikanske bosættelse. Fundene gav anledning til stridigheder om grænsedragningen til Canada, men i 1903 blev der opnået enighed om grænsen ved Alaska Panhandle, og i 1912 fik Alaska status som territorium.

Under 2. Verdenskrig førte japanske angreb på Aleuterne i 1942 til anlæggelse af flere store flybaser, og under den kolde krig havde Alaska i kraft af sin geografiske placering stor militærstrategisk betydning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig