Faktaboks

Også kendt som

Aloha State

Hovedstad
Honolulu
Indbyggertal
1.441.553 (2021)
Areal
28 313 km²
Indbyggere pr. km²
87,49
Flag

Placering af Hawaii.

.
.

Honolulu.

.

Surfer ved Hawaii.

.

Studieoptagelse fra Honolulo, rimeligvis fra 1880'erne. I 1900-tallet har instrumentet været så populært på Hawaii, at der er blevet undervist i ukulelespil fra barndommen.

.

Hawaii er en stat i USA i det nordlige Stillehav. Hawaii blev i 1959 USA's 50. stat. Guvernøren er David Ige fra Det Demokratiske Parti.

Hawaii består af 132 vulkanske øer i en 2450 km lang økæde (tidligere Sandwich Islands). 99 procent af statens areal udgøres af de otte hovedøer mod sydøst, og hele befolkningen bor her; flest på øen Oahu med hovedstaden Honolulu. De mange småøer i det nordvestlige Hawaii er ubeboede, og militærbasen Midway har særlig status. (1997)

På baggrund af en periodevis stor indvandring fra især Nordamerika og Asien er befolkningen etnisk meget sammensat. I 1950-1995 blev indbyggertallet mere end fordoblet, og væksten var fortsat høj, især pga. et stort fødselsoverskud (fødselsrate 18,5 promille, dødsrate 6,1 promille). Middellevetiden på over 80 år er blandt de højeste i verden.

Med et personel på ca. 60.000 (1997) er militæret en stor arbejdsgiver og vigtig økonomisk faktor. De største militæranlæg findes på Oahu med Stillehavsflåden i Pearl Harbor og på Hawaii Island med Pohakuloa Military Reserve. Øen Kahoolawe, der i 1941 blev inddraget til prøvesprængninger, overgik i 1994 til civile formål efter pres fra grupper, der arbejder for et selvstændigt Hawaii.

Militærets betydning overgås kun af turismens, som beskæftiger næsten halvdelen af befolkningen og har været delstatens vigtigste erhverv siden charterflyvningens gennembrud i 1960'erne. Bortset fra Kahoolawe og den privatejede Niihau er hovedøerne feriemål for 7 mio. turister om året (1997). Til de største attraktioner hører Waikiki Beach efterfulgt af Hawaii Volcanoes National Park på Hawaii og Haleakala National Park på Maui. Hertil kommer, at klimaet, naturen og de mange rekreative muligheder virker dragende i sig selv. Fx råder øerne over mere end 1600 surfstrande og 60 golfbaner (1997).

Landbruget nyder godt af det tropiske klima og frugtbare, vulkanske jorde. Suppleret med kunstvanding kan man dyrke næsten alt: sukkerrør, ananas, bomuld, ris, sisal, bananer, macadamianødder, grøntsager og alverdens blomster og frugter. Ser man bort fra det illegale salg af marihuana (lokalt: pakalolo), har sukker siden 1800-tallet og ananas siden 1900 historisk set været de vigtigste eksportafgrøder, men i slutningen af 1900-tallet havde de fuldstændig mistet deres betydning. Hele landbrugssektoren domineres af store agribusiness-selskaber, der ejer størstedelen af landbrugsarealet, inkl. vidtstrakte græsningsarealer for kvæg.

Skove findes især på de nordøstvendte bjergsider; bl.a. findes rester af den oprindelige regnskov med mange tusinde endemiske plante- og dyrearter. Andre steder består den naturlige plantevækst af en halvtør steppevegetation. Variationen skyldes en forskellig eksponering for de fremherskende passatvinde, og årsnedbøren svinger fra over 1100 cm på vindsiden af bjergene til mindre end 40 cm på læsiden. Bortset fra de høje bjergområder (Mauna Kea 4205 m) er klimaet overvejende tropisk, og temperaturerne overalt ret ensartede med middeltemperaturer på 22 °C i januar og 26 °C i juli. Kysterne veksler mellem stejle klipper og brede sandstrande og er de fleste steder omgivet af koralrev.

Geologi

Haleakala Crater. Vulkanen Haleakala på Maui, Hawaii, var senest aktiv i midten af 1700-tallet.

.

Øgruppen består af en række vulkanøer, hvoraf kun den største ø, Hawaii, har aktive vulkaner; i 1790 var der dog også udbrud på naboøen Maui. Hawaii består af fem store skjoldvulkaner dannet af basaltisk lava. Kun Mauna Loa og Kilauea er aktive, mens Hualalai senest var i udbrud 1800-1801. Jordskælv er hyppige, især omkring Hawaii. Det højeste punkt er den udslukte vulkan Mauna Kea, hvis samlede højde over oceanbunden overstiger 9000 m.

Hawaii Island er dannet i løbet af de seneste 750.000 år af et stort antal lavastrømme. I nordvestlig retning bliver gruppens øer successivt ældre. Kauai er fx ca. 5 mio. år gammel. Vulkanismen i Hawaii-øgruppen er dannet over et hot spot, dvs. over et område, hvor konvektionsstrøm fra Jordens kappe skaber vulkanisme. Da Stillehavspladen her bevæger sig ca. 10 cm pr. år i nordvestlig retning, flyttes tidligere dannede vulkanske øer bort fra hot spot-området og bliver derved inaktive, mens vulkanisme begynder et nyt sted.

Rækken af vulkanøer fortsætter i Hawaii-ryggen mod nordvest. Denne ryg består af undersøiske bjerge, guyots, der tidligere var vulkanøer, men siden er sunket ned under havniveau. På nogle vulkaner i denne undersøiske ryg er udviklet koraløer og atoller i takt med indsynkningen. Kure-atollen, den sidste ø i rækken, har en vulkansk kerne, der er ca. 30 mio. år gammel. Striben af undersøiske vulkanbjerge fortsætter herfra i mere nordlig retning i den såkaldte Emperor Seamount Chain næsten til Kamtjatka i Sibirien. De ældste vulkaner herfra er ca. 75-80 mio. år gamle.

Den fortsatte pladebevægelse har udviklet et nyt udbrudssted 30 km syd for Hawaii og dannet den undersøiske vulkan Loihi, som nu ligger 969 m under havoverfladen.

Dyreliv

Seglfugle findes kun på Hawaii, hvor de fleste arter lever i bjergregnskov. Den 15 cm lange iiwi, Vestiaria coccinea (øverst), søger føde i blomster på ohia-træer, Metrosideros collina, hvorfra den henter nektar ud med sit lange, buede næb. Dens orangerøde fjer har bl.a. været anvendt til rituelle kapper og udsmykninger. Maui papegøjenæb, Pseudonestor xanthophrys (nederst tv.), bruger sit stærke næb til at vriste kviste og grene op i sin søgen efter billelarver. Nukupuu, Hemignathus lucidus (nederst th.), bruger sit lige undernæb som mejsel og sit buede overnæb som nål til at pirke insekter ud med.

.

Sammensætningen af øgruppens dyreliv er et skoleeksempel for oceaniske øer, der aldrig har været forbundet med fastlandet. Isolationen medfører, at der ikke findes oprindelige arter af ferskvandsfisk, padder, krybdyr og pattedyr (bortset fra en enkelt flagermusart). Samtidig er mange arter endemiske, fx kendes de 30 arter af seglfugle, en gruppe af finkefugle, kun fra Hawaii (otte er uddøde i nyere tid). Endemiske artssværme er også almindelige blandt landsnegle og insekter; Hawaii huser fx over 600 endemiske arter af bananfluer, hvoraf mange har en ganske anden levevis end bananfluer fra resten af verden.

Etnografi

Den oprindelige befolkning, kanaka maoli 'de sande mennesker', indvandrede fra det centrale Polynesien til Hawaii fra 1. århundrede e.v.t. De udviklede et hierarkisk socialt system, der hænger nøje sammen med en religiøs forståelse af mennesket som beslægtet med omgivelserne og alt levende. Mange mener stadig, at jord ikke kan ejes, men må plejes, elskes og respekteres som en ældre slægtning. Høvdingene, som var bindeled til guderne, havde mana, guddommelig kraft, som måtte beskyttes med kapu, den hawaiianske form for tabu. Jordbrug, indsamling og fiskeri var de væsentligste ernæringskilder og er stadig en vigtig del af den oprindelige befolknings økonomi. 20 procent af Hawaiis befolkning er kanaka maoli og udgør den laveste socialgruppe i Hawaii efter vestlig målestok (tal fra 1997).

Ifølge et regeringskontors beregning vil der i 2044 ikke være flere indbyggere med udelukkende kanaka maoli baggrund tilbage. Dette modvirkes imidlertid af en stærk kulturel bevidsthed og lokal forskning, der har resulteret i en politisk bevægelse for at vinde bl.a. jord, kulturelle rettigheder og selvstyre.

Sprog

I Hawaii tales der overvejende engelsk, men også det polynesiske sprog hawaiiansk, pidgin-engelsk samt forskellige indvandrersprog, især de filippinske sprog ilokano og tagalog. Japansk og spansk er første fremmedsprog i skolen. Det oprindelige hawaiianske sprog tales kun af ganske få, men har siden 1992 været officielt sprog ved siden af engelsk.

Historie

Pearl Harbour. U.S.S. Arizona midt i en enorm røgsky. De små, sorte mærker stammer fra amerikanske antiluftskyts.

.
.

Hawaiis oprindelige befolkning menes at være indvandret fra Polynesien i flere bølger i løbet af det første årtusinde e.v.t. I 1778 kom James Cook som den første europæer til øerne; han gav dem navnet Sandwich Islands efter den daværende britiske flådeminister, John Montagu, jarl af Sandwich (1718-1792).

Omkring 1795 blev alle øerne på nær to samlet til et rige under Kamehameha 1., og de sidste to øer blev efter forhandlinger indlemmet i 1810. Kamehamehas efterfølger afskaffede den traditionelle tabureligion, men en egentlig missionsvirksomhed begyndte først i 1820'erne. En stor del af den oprindelige befolkning var da død af en række sygdomme, som europæiske og amerikanske hvalfangere havde ført med sig. I 1851 stillede Kamehameha 3. (1814-1854) øerne under USA's beskyttelse, i 1887 fik USA rådighed over Pearl Harbor, og fra 1908 blev havnen udbygget som base for Stillehavsflåden.

Tiltagende amerikanske interesser i sukkerplantager med brug af arbejdskraft importeret fra Kina og Japan og øernes afhængighed af afsætningsmarkedet i USA førte til, at dronning Liliuokalani (1838-1917) i 1893 blev afsat. USA's præsident, Grover Cleveland, afviste dog kupmagernes anmodning om at annektere øerne. I stedet oprettedes i 1894 Republikken Hawaii med amerikaneren Sanford B. Dole (1844-1926) som præsident.

Med USA's erhvervelse af Filippinerne i 1898 blev annektionsplanerne igen taget op; Hawaii fik i 1900 status som amerikansk territorium. Efter 1. Verdenskrig tog amerikaniseringen fart.

Det japanske angreb på Pearl Harbor den 7. december 1941 blev den umiddelbare anledning til USA's indtræden i 2. Verdenskrig, og Hawaii fik en helt central rolle for krigsførelsen i Stillehavet. Efter adskillige forslag både før og efter krigen blev Hawaii i 1959 optaget som stat i USA samtidig med Alaska.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig