Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Virginia

Oprindelige forfattere JSve og LVang Seneste forfatter christi@n

Virginia, (efter den engelske dronning Elizabeth 1., kendt som the Virgin Queen), Atlanterhavsstat i USA ved Chesapeake Bay; 105.586 km2, 8,1 mio. indb. (2011). Hovedstad: Richmond (204.000). Tiltrådte forfatningen i 1788 som den tiende stat med tilnavnet: "The Old Dominion State".

Befolkningen har siden 1960'erne været i stærk vækst, især koncentreret omkring forbundshovedstaden Washington, D.C., hvor de tidligere landlige forstæder som Arlington, Alexandria og Fairfax er forvandlet til tætbebyggede bolig- og kontorområder, iblandet afdelinger af General Dynamics, Mobil og andre store selskaber. Et andet befolkningstyngdepunkt er byregionen Norfolk-Virginia Beach-Newport News, der omslutter havneområdet Hampton Roads i SØ. Resten er fordelt på en vigende landbefolkning (30%) og middelstore byer som Richmond, Roanoke, Lynchburg og Charlottesville. Andelen af sorte (19%) er mere end halveret siden 1800-t.

Virginia har en stor offentlig sektor, der bl.a. omfatter det føderale Pentagon og flådebasen i Norfolk med et personel på ca. 100.000. En stor del af USAs udenrigshandel foregår via Hampton Roads, som også er hjemsted for skibsværfter og kemisk industri. Andre vigtige brancher er tekstil- og fødevareindustri samt den af Philip Morris dominerede tobaksindustri i Richmond. Vigtigste afgrøder er soja, majs, tobak og jordnødder, der sammen med frugtplantager og græsningsfelter (kvæg) optager 24% af arealet, fordelt på 47.000 bedrifter (1994). Agerlandet har længe måttet vige for vejanlæg og forstadsbebyggelse (især tobaksarealet er gået stærkt tilbage), mens skovarealet, der nu udgør 61%, er tiltaget siden 1930'erne.

Annonce

Landskabet består af en bred kystslette, der gennemskæres af floder med udløb i Chesapeake Bay, og som via en bakket overgangszone (Piedmont) fortsætter i det vestlige Virginias naturskønne Blue Ridge Mountains. Til udflugtsmålene hører nationalparken Shenandoah, kalkstenshulerne Luray Caverns, bjerget Mount Rogers (1746 m) og om vinteren flere skisportssteder. Største turistattraktion er temaparken (Colonial) Williamsburg (1934), der sammen med Jamestown og Yorktown udgør Den Historiske Trekant på halvøen ud for Richmond. Andre seværdigheder er berømte boliger og landsteder for nogle af de otte amerikanske præsidenter, der kom fra Virginia, fx Mount Vernon (George Washington) og Monticello (Thomas Jefferson). Klimaet er nedbørsrigt (800-1200 mm) og næsten subtropisk bortset fra bjergområderne.

Historie

Virginia var den første permanente engelske koloni i Nordamerika, oprettet i 1607 i Jamestown og grundlagt af Virginia Company of London. Kolonisterne etablerede sig med støtte fra Powhatans indianere, men også ved at bekrige dem, og et grundlag for koloniens økonomi blev skabt med tobaksdyrkning, bl.a. ved brug af kontraktarbejdere importeret fra Afrika; det egentlige slaveri blev først indført ca. 1680. I 1624 gik Virginia Company konkurs, og området fik i stedet status som kongelig koloni med et vist lokalt selvstyre i House of Burgesses, den første valgte repræsentative forsamling i Nordamerika. Oprindelig var Virginia blevet tillagt alle områder mod vest, men efter fredsslutningen i 1763 forbød det britiske parlament yderligere ekspansion, og Virginia blev et vigtigt arnested for en amerikansk løsrivelsesbevægelse; flere af Den Amerikanske Revolutions ledende skikkelser og det unge USAs førende politikere, fx Thomas Jefferson, George Washington og James Madison, tilhørte således the Tidewater Aristocracy, den elite af jordbesiddere i det østlige Virginia, hvis tanker om selvstyre og demokrati kom til at præge den amerikanske forfatning. Virginia var da også skueplads for en stor del af kamphandlingerne under Uafhængighedskrigen, herunder den afgørende amerikanske sejr ved Yorktown i 1781. Virginia var den folkerigeste af USA's 13 oprindelige stater og blev først ca. 1820 overgået af New York; allerede i 1778 blev import af slaver fra Afrika forbudt i Virginia, men som institution fortsatte slaveriet, og negerslaver udgjorde helt frem til 1850 ca. 40% af befolkningen. Sammen med de øvrige slavestater i Syden sluttede Virginia sig i 1861 til Amerikas Konfødererede Stater. En række af de vigtigste kampe under Den Amerikanske Borgerkrig 1861-65 blev udkæmpet i Virginia. Borgerkrigen førte tillige til en splittelse af staten, idet de 15 vestlige counties med over 1/3 af statens areal og omkring 1/4 af befolkningen, heraf 5% slaver, i 1861 oprettede en egen regering, der erklærede sig loyal over for Unionen og i 1863 udråbte staten West Virginia.

Da Virginia efter borgerkrigen blev genoptaget i USA, havde staten mistet sin centrale politiske og økonomiske betydning. Sidst i 1800-t. blev raceadskillelse, segregation, indført og prægede staten frem til 1960'erne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Svendsen, Leif Vangdrup: Virginia i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. april 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=180541