Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Texas

Oprindelige forfattere JSve og LVang Seneste forfatter Redaktionen

Texas, stat i det sydlige USA med grænse til Mexico; 692.248 km2, 27,86 mio. indb. (2016). Hovedstad: Austin. Optaget i Unionen i 1845 som den 28. stat. Tilnavn: The Lone Star State.

Texas er i areal og folkemængde USA's næststørste delstat efter hhv. Alaska og Californien. Hvor økonomien i 1800-t. mest var baseret på kvæg og bomuld, findes der nu en stor og varieret industri- og servicesektor. Foruden texanernes traditionelle cowboy-image er staten også kendt for en streng retspraksis; siden dødsstraffen igen blev indført fra 1978, er der foretaget over 450 henrettelser.

Texas kommer af sp. Tejas, opr. navnet på en stedlig indianerstamme, af hasinai teshas 'forbundsfæller'.

Befolkning. I løbet af 1900-t. er indbyggertallet mere end seksdoblet, bl.a. som følge af en stor indvandring, der toppede med et vandringsoverskud på ca. 1 mio. 1980-83. Samtidig er befolkningen i stigende grad søgt til byer og forstæder, heraf hovedparten til metropolområderne Dallas-Fort Worth-Arlington (4,4 mio. indb.) og Houston-Galveston (4,1 mio. indb.). Andre hurtigt voksende storbyer er San Antonio, El Paso og Austin. Uden for byzonerne og navnlig i Vesttexas findes der stadigvæk store, næsten mennesketomme landstrækninger.

Annonce

De fleste indbyggere er efterkommere af europæere iblandet et spansktalende mindretal af overvejende mexicansk herkomst (ca. 30%). Andre mindretal omfatter sorte (11%) og en lille, men voksende asiatisk befolkning. Levestandarden er forholdsvis høj, men 19% af befolkningen har en indtægt, der ligger under fattigdomsgrænsen. Flertallet af disse mange fattige udgøres af sorte og spansktalende texanere.

Økonomi. Texas er USAs største producent af olie og gas, og indtægterne herfra har været en drivkraft i den økonomiske udvikling siden det berømte fund ved Spindletop i 1901. Anden betydelig råstofindustri omfatter udvinding og forarbejdning af kul, svovl, salt og helium. Fra 1983 er især oliesektorens betydning dog mindsket meget. Boreaktiviteterne er mere end halveret, samtidig med at økonomien efter nogle vanskelige omstillingsår er blevet mere bredspektret med tilgang af nye industrier og en voksende handels- og servicesektor. Mens tyngdepunktet for udvindingen tidligere lå i Golffeltet med bl.a. en stor offshoreaktivitet, udvindes 2/3 af olien nu fra områderne omkring Midland og Odessa i Midtkontinentfeltet. Raffinaderierne og den petrokemiske industri er fortsat koncentreret i Houston, Galveston og andre havnebyer ved Den Mexicanske Golf.

En anden nøglefaktor i Texas' økonomi har været de meget store føderale midler, som især siden 2. Verdenskrig er blevet overført til militærbaser og den civile og militære fly- og rumfartsindustri, herunder etablering og drift af Johnson Space Center (1963). Via kontrakter med forskningscentre, flyfabrikker og andre underleverandører har forbundsregeringen herved skabt vækstbetingelser for den elektronik- og computerindustri, som sammen med medicinalindustrien har været de hurtigst voksende brancher siden 1960'erne. I samme periode har turist- og underholdningsindustrien, inkl. en blomstrende musikbranche med centrum i Austin, mangedoblet omsætningen, mens skibsværfter, stålindustri og tekstil- og beklædningsindustri er gået stærkt tilbage.

Med til billedet hører, at især mange konfektionsfirmaer og andre forbrugsvarevirksomheder har flyttet fabrikationen til mexicanske grænsebyer. Denne samproduktion og -handel med lavtlønsvirksomheder i Mexico er af stor og voksende betydning, ikke mindst efter vedtagelsen af frihandelsaftalen NAFTA i 1992. Ca. 1/3 af Texas' udenrigshandel foregår med Mexico.

Værdien af skovbruget mod øst og fiskeriet i Den Mexicanske Golf (rejer, krabber m.m.) er forholdsvis beskeden. Derimod er omsætningen fra landbrug og fødevareindustri så stor, at den i USA kun overgås af Californiens. Størst betydning har kvægbrug og andet dyrehold (især får og fjerkræ), mens bomuld, ris, hvede, majs, jordnødder og foderafgrøder præger de vegetabilske brug sammen med citrusfrugter, grøntsager og i mindre grad vin.

Selvom kunstvandingsbrug findes næsten overalt, er koncentrationen størst i det nedbørsfattige Vesttexas, hvor tilførslen af vand fra floder og grundvand har været en betingelse for landbrugets ekspansion i 1900-t. Medregnet græsningsområder dækker landbrugsjordene 4/5 af arealet, og især kvægbrugene kan være meget store. Hvor gennemsnittet af Texas' ca. 200.000 bedrifter er på 259 ha, råder fx King Ranch over ca. 500.000 ha og 90.000 stk. kvæg fordelt på to bedrifter SV for Corpus Christi. I lighed med andre agrobusiness-selskaber har ranchen udenlandske afdelinger og egne laboratorier og slagterier.

Natur og miljø. Det vestlige Texas domineres af Great Plains' halvtørre præriesletter, der mod SV fortsætter i et bjerglandskab (del af Rocky Mountains med Guadalupe Peak (2667 m)). Mod øst ligger en lavtliggende og nedbørsrig kystslette, hvis sydlige forlængelse udgøres af barriereøer med mellemliggende laguner i Den Mexicanske Golf (Matagorda, Padre Island mfl.).

Klimaet er tempereret og subtropisk med store forskelle i årsnedbør: fra 1300 mm i SØ (Port Arthur) til 200 mm i SV (El Paso). Julitemperaturerne er høje og ret ensartede (26-29 °C), mens middelværdien i januar varierer mellem 2 °C (Amarillo) i den tempererede zone og 13 °C (Galveston) i den subtropiske zone.

De fleste jorde er næringsrige, men sårbare over for tørkeperioder, der oftest rammer de i forvejen nedbørsfattige områder. Situationer med tørke og støvstorme er således et tilbagevendende problem, som man siden 1930'erne har forsøgt at imødegå ved bl.a. dry farming. Et andet miljøproblem knytter sig til de svindende grundvandsmagasiner, som har medført en betydelig reduktion af kunstvandingsarealet, især i Texas Panhandle (se Ogallala Aquifer).

Floderne udnyttes intensivt til kunstvanding og elproduktion i forbindelse med talrige dæmningssøer. Af mangel på natursøer er mange af disse man made lakes også populære udflugtsmål. Til de største hører Amistad Reservoir i Rio Grande og Toledo Bend Reservoir i Sabine River. Andre turistmål er nationalparkerne Big Bend og Guadalupe Mountains foruden nationalskovene i øst og de vidtstrakte sandstrande på Padre Island.

Historie

Den første spanske udforskning af det tyndtbefolkede område foregik i 1530'erne, men en egentlig bosættelse blev først iværksat fra 1680'erne. Området hørte forvaltningsmæssigt sammen med Coahuila og var 1821-36 en del af Mexico. Den første større indvandring fra USA blev iværksat af pioneren Stephen Austin med den mexicanske regerings billigelse. I 1835 gjorde de amerikanske tilflyttere oprør, da Mexicos regering afviste at garantere en række privilegier, herunder retten til slaveri, som var forbudt ifølge Mexicos forfatning. Efter at have lidt nederlag ved Alamo sejrede oprørshæren under Sam Houston i Slaget ved San Jacinto, og Texas blev i 1836 en selvstændig republik med Houston som præsident. Forbindelserne til USA var imidlertid så stærke, at USA i 1845 bifaldt en annektering af området, der strakte sig helt op til det nuværende Wyoming; dette udløste Den Mexicansk-amerikanske Krig 1846-48, hvorefter Mexico måtte afstå alt land nord for Rio Grande. Under Den Amerikanske Borgerkrig 1861-65 var Texas Sydstaternes vestligste forpost, men der foregik kun få større kamphandlinger i staten. Efter at Texas var genoptaget i USA, førte den såkaldte Red River-krig 1874-75 til en indstilling af cheyenne-, comanche- og kiowa-indianernes angreb. I det vestlige og nordlige Texas tog en kolonisering fart, der med opdræt af kvæg drevet mod nord til jernbaneforbindelserne i Kansas af cowboys er blevet stående som den vel mest sejlivede forestilling om Texas.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Svendsen, Leif Vangdrup: Texas i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=171304