• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nevada

Oprindelige forfattere JSve og LVang Seneste forfatter Redaktionen

Nevada, bjergstat i det vestlige USA; 286.367 km2, 2,7 mio. indb. (2010), heraf 66% hvide. Hovedstad: Carson City. Optaget i unionen i 1864 som den 36. stat. Tilnavn: The Silver State.

Skønt indbyggertallet er næsten tidoblet siden 1950, er Nevada tyndtbefolket. Ca. 2/3 af befolkningen er koncentreret i storbyen Las Vegas i sydøst, resten hovedsagelig i Reno og Carson City i vest.

Den hastige byvækst skyldes bl.a. en omsiggribende turisme, der tog sin begyndelse efter nye love fra 1931, der legaliserede hasardspil og indeholdt liberale bestemmelser for vielser, skilsmisser, spiritusbevillinger og prostitution. I dag kommer størstedelen af statens indtægter fra spillekasinoer og turisme; øvrige indtægter kommer bl.a. fra forbundsmyndighederne, som med anlæggelse af militærbaser og atomprøvesprængningsområdet Nevada Test Site har været en vigtig drivkraft i udviklingen efter 2. Verdenskrig.

Annonce

 Las Vegas er skabt til neon.

Las Vegas er skabt til neon.

Ligesom minedriften har landbruget mistet betydning, selvom både kvæg- og fåreavl samt udbyttet af foderafgrøder og grøntsager er vokset i takt med brugen af kunstvanding. Industrien er især lokaliseret i Las Vegas-forstaden Henderson, som har en stor produktion af kemikalier foruden metallurgisk industri, baseret på lokale malme (kobber, jern, mangan m.m.). Andre mineprodukter er guld og kviksølv.

Ca. 10% af arealet er opdyrket eller udlagt til græsning, mens 85% ejes og administreres af forbundsstaten (indianerreservater, militærområder, naturparker, skove). Landskabet er en del af Great Basin og præges af ørkenagtige højsletter, adskilt af stejle nord-syd-gående bjergkæder. Populære udflugtsmål er Lake Mead og Lake Tahoe foruden kalkstenshulerne Lehman Caves i Great Basin National Park. Klimaet er tørt og kontinentalt med varme somre og kolde vintre.

Området var beboet af bl.a. paiute- og shoshoneindianere, da Spanien i 1700-t. og Mexico fra 1821 gjorde krav på det. Det blev efter Den Mexicansk-amerikanske Krig 1846-48 afstået til USA og var 1850-61 del af Utahterritoriet. Første permanente bosættelse grundlagdes af mormoner i 1851. I 1859 blev der gjort store sølvfund nær Virginia City.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Svendsen, Leif Vangdrup: Nevada i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131381