Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Indiana

Oprindelige forfattere JSve og LVang Seneste forfatter Redaktionen

Indiana, stat i Midtvesten, USA; 94.000 km2, 6,5 mio. indb. (2011). Hovedstad og største by er Indianapolis (829.700 indb.; 2010). Optaget i Unionen i 1816 som den 19. stat. Tilnavn: The Hoosier State.

Bortset fra et sort mindretal på 9%, som er koncentreret i de nordlige industriområder nær Chicago (i nabostaten Illinois), er Indianas befolkning hovedsagelig efterkommere af europæiske indvandrere fra slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-t. Indvandringsbølgen er senere og især fra 1970'erne afløst af et vandringsunderskud, som viser sig i landdistrikterne og de gamle industribyer. Ca. 65% af befolkningen bor i byområder, der domineres af den centralt beliggende hovedstad, efterfulgt af Fort Wayne, Evansville og South Bend. Herefter følger et stort antal spredtliggende småbyer i landdistrikterne, hvis konservative og undertiden ligefrem racistisk prægede befolkningsflertal står i kontrast til de politiske holdninger, der præger befolkningen i det nordlige industribælte.

Indianas vigtigste naturresurse er jordbunden, som på de centrale præriesletter består af frugtbare moræneaflejringer fra sidste istid. Jordbunden danner her grundlag for et mekaniseret, højtydende landbrug med majs, sojabønner, hvede og foderplanter foruden kød- og malkekvæg samt svin og fjerkræ. Landbrugsprodukterne indgår i fødevareindustrien, der sammen med andre store industrier (cement, kemikalier, stål, maskiner, motorkøretøjer og elektronik) placerer Indiana blandt USAs ti vigtigste industristater. Siden 1970'erne er der sket en voldsom tilbagegang for bl.a. stålindustrien i Gary og bilindustrien i South Bend, og hovedparten af arbejdspladserne ligger nu i den private og offentlige servicesektor.

Annonce

Præriesletterne afløses i syd af et småbakket bjerglandskab med betydelige forekomster af kul og kalk. Her ligger statens eneste større skov, Hoosier National Forest, der hører til de mest populære udflugtsmål sammen med de i 1972 fredede sandklitter ved Lake Michigan i nord, Indiana Dunes National Lakeshore.

Det nuværende Indiana var oprindelig beboet af indianere (algonkin, potawatomi, delaware). Området udforskedes i 1600-t. af franskmænd, og i 1763 kom det under Storbritannien. Efter Den Nordamerikanske Frihedskrig 1775-83 kom det under USA som en del af Nordvestterritoriet. I takt med fordrivelsen af indianerne åbnedes området, der i 1800 fik status som territorium, for tilflytning af hvide nybyggere; de første kom især fra Sydstaterne. Slavespørgsmålet førte til, at Illinoisterritoriet blev udskilt fra Indiana, der i 1816 blev delstat og antog en forfatning, som forbød slaveri. Jernbaner og kanaler knyttede fra 1840'erne Indianas udvikling tæt til det nordøstlige USA.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Svendsen, Leif Vangdrup: Indiana i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97159