Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Florida

Oprindelig forfatter LVang Seneste forfatter Redaktionen

Florida, stat i det sydøstlige USA, 151.670 km2; 19,1 mio. indb., heraf 16% sorte og 22,5% hispanics (spansktalende) (2011). Hovedstad Tallahassee (181.400 indb.; 2010). Optaget i Unionen i 1845 som den 27. stat. Tilnavn The Sunshine State.

Befolkning

Florida hører i 1900-t. til blandt USAs hurtigst voksende stater. Væksten satte ind, efter at mangemillionærerne Henry Flagler og Henry Plant i 1880'erne havde udbygget de tidligere næsten mennesketomme kystområder i syd med jernbaner og hoteller. I kølvandet på store vejanlæg og gigantiske jordopkøb, senere kendt som the Florida Land Boom, blev tilstrømningen endnu større i årene efter 1. Verdenskrig, mens den sidste store indvandringsbølge satte ind i 1950'erne.

Florida. South Beach-området i Miami med de kendte art déco-bygninger.

Florida. South Beach-området i Miami med de kendte art déco-bygninger.

Med få undtagelser har der i alle årene været flest tilflyttere fra den amerikanske nordøstkyst, mens indvandrere og flygtninge fra Latinamerika og andre verdensdele først for alvor har fået betydning fra 1960'erne; det gælder især cubanere, som i stort tal søgte til Miami-området efter den cubanske revolution i 1959. Blandt de hvide tilflyttere har der længe været et overtal af pensionister, hvilket viser sig ved, at ældreandelen er større end i nogen anden stat; 18% af befolkningen er 65 år eller ældre. De fleste pensionister tilhører den velstillede middelklasse og bor i mere eller mindre isolerede pensionistbyer nær attraktive feriesteder; andre lever i såkaldte mobile homes, hvis antal har været stærkt stigende og nu udgør hele 10% af Floridas boligmasse. Gennemsnitsindkomsten målt som BNP pr. indb. er blandt de højeste i USA; alligevel har 13% af befolkningen indtægter under den officielle fattigdomsgrænse. Blandt de fattige er der en overvægt af spansktalende indvandrere samt efterkommere af slavetidens mange sorte, der i midten af 1800-t. udgjorde ca. halvdelen af befolkningen. Hertil skal lægges et fattigt mindretal på ca. 1500 seminoleindianere, der lever i reservater i de sydlige sumpområder.

Annonce

Bortset fra en betydelig landbefolkning i grænseområderne til nabostaterne Georgia og Alabama er befolkningen koncentreret i store byområder langs kysterne og omkring Orlando ved Highway 4 mellem Tampa og Daytona Beach. De største agglomerationer (metropolitan areas) er Miami-Fort Lauderdale i SØ (3,2 mio. indb.) og Tampa-St. Petersburg i vest (2,1 mio. indb.).

Florida. Kort.

Florida. Kort.

Erhverv

Med over 40 mio. besøgende om året er turistbranchen en af Floridas vigtigste indtægtskilder. Årsagen skal søges i klimaet og de eftertragtede badestrande, men skyldes også en effektiv markedsføring kombineret med gode fly- og motorvejsforbindelser samt anlæggelsen af en lang række forlystelsescentre, hoteller, lystbådehavne osv. Til de største attraktioner hører Disneyworld og Epcot ved Orlando, Kennedy Space Center ved Cape Canaveral og Everglades National Park i syd. En anden nøglefaktor i Floridas økonomi er rumfartsindustrien, der efter føderale milliardinvesteringer i 1960'erne har været centreret omkring the Space Coast ved Cape Canaveral og senere har bredt sig til hele kysten mellem Daytona Beach og Fort Lauderdale. I delvis tilknytning hertil er der opstået en betydelig high tech-industri (navnlig omkring Tampa-St. Petersburg), mens resten af forarbejdningssektoren næsten udelukkende udnytter lokale råstoffer og jordbrugsprodukter. Eksempler herpå er papirindustrien nær Jacksonville i NØ, baseret på fyrretræ fra de nordlige skovområder, kunstgødningsindustrien omkring store fosfataflejringer i det centrale og vestlige Florida (75% af USAs fosfatproduktion kommer herfra) samt citrusindustrien, der omfatter dyrkning, forarbejdning og salg af appelsiner, citroner, grapefrugt m.m. Citrusproduktionen, der mest optræder i form af frosne koncentrater, er blandt verdens største, men herudover har Florida også en stor produktion af bl.a sukkerrør, grøntsager, oksekød, majs, sojabønner og jordnødder.

Hovedparten af landbruget og især citrusindustrien domineres af store agribusiness-selskaber, der ud over at beskæftige mange lavtlønnede høstarbejdere kendetegnes ved en høj mekaniseringsgrad. Et andet kendetegn er de høje høstudbytter, som skyldes udstrakt brug af kunstvanding og et rekordstort forbrug af kunstgødning, i gennemsnit 3,5 t pr. ha.

Andre betydelige erhverv er knyttet til servicesektoren, bl.a. advokat-, forsikrings- og bankvirksomhed. Hertil kommer en anseelig indtjening fra den illegale handel med narkotika i Miami-området.

Klima og natur

Det meste af Florida har et ensartet klima med varme somre (juli 27-28 °C), lune vintre (januar 13-19 °C) og høje nedbørstal, navnlig om sommeren (årsgennemsnit 1000-1600 mm). Pga. forskelle i vintertemperaturen er der en gradvis overgang fra subtropisk klima i nord til tropisk klima i syd, men selv i de sydligste egne kan der bortset fra øerne Florida Keys af og til forekomme frost og snefald, som hver gang koster dyrt i ødelagte afgrøder. Andre og i mange tilfælde langt alvorligere ødelæggelser skyldes tropiske hvirvelstorme (hurricanes), der i gennemsnit rammer kystområderne 3-5 gange om året fra juni til november.

Florida. Mangrove i Darling Reservatet.

Florida. Mangrove i Darling Reservatet.

Undergrunden består hovedsagelig af porøse, vandholdige kalkstenslag, som enkelte steder når helt frem til overfladen og flere steder danner artesiske kilder (springs). Landskabet fremstår som en stor, lavtliggende slette med et småbakket terræn i det centrale indre og højeste partier på ca. 100 m i de nordlige grænseegne. Skove dækker ca. 50% af arealet, heraf hovedparten i nord, mens savanne og vådområder (søer, sumpe og mangrove) førhen dækkede næsten hele halvøen syd for Orlando. Siden slutningen af 1800-t. er over 1/3 af naturområderne imidlertid gået tabt til vejanlæg, byer og landbrug m.m.

Værst er det gået ud over the Everglades syd for den 1800 km2 store sø, Lake Okeechobee, hvor tidligere sumpområder er blevet drænet og omlagt til bl.a. grøntsagsdyrkning, mens andre områder er stærkt forurenede og står i fare for at tørre ud, da en stor del af de nordfra kommende vandtilførsler nu ledes til byer og landbrug. I et forsøg på at redde den enestående natur oprettede man i 1947 Everglades National Park, ligesom man i kraft af nye miljølove senere har haft held til at bremse yderligere kanal- og motorvejsbyggeri.

Historie

Selvom Florida er det sted i USA, hvor europæisk tilstedeværelse først gjorde sig gældende, er det "spanske" præg af nyere dato og formidlet via Latinamerika. Kysten blev udforsket af spanske opdagelsesrejsende i første halvdel af 1500-t., og i 1565 anlagdes Saint Augustine, den ældste bevarede by i USA. Læs mere om Floridas historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif Vangdrup: Florida i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=77102