Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Watergateskandalen

Oprindelig forfatter NB-P Seneste forfatter Redaktionen

Watergateskandalen. Nærmest ved et tilfælde erfarede senatskomitéen, som undersøgte Watergateaffæren i juli 1973, at Secret Service mere end to år tidligere havde installeret mikrofoner og ni båndoptagere i Det Hvide Hus. Alle samtaler mellem præsident Nixon og hans rådgivere blev automatisk optaget. Mere end 2800 timers samtaler var arkiveret. De klareste beviser på Nixons medskyld i bestræbelserne på at slette sporene fra indbruddet ind til Det Hvide Hus fandt man i en samtale mellem præsidenten og hans rådgiver Bob Haldeman 23.6.1972. Forside fra Newsweek 30.7.1973.

Watergateskandalen. Nærmest ved et tilfælde erfarede senatskomitéen, som undersøgte Watergateaffæren i juli 1973, at Secret Service mere end to år tidligere havde installeret mikrofoner og ni båndoptagere i Det Hvide Hus. Alle samtaler mellem præsident Nixon og hans rådgivere blev automatisk optaget. Mere end 2800 timers samtaler var arkiveret. De klareste beviser på Nixons medskyld i bestræbelserne på at slette sporene fra indbruddet ind til Det Hvide Hus fandt man i en samtale mellem præsidenten og hans rådgiver Bob Haldeman 23.6.1972. Forside fra Newsweek 30.7.1973.

Watergateskandalen, amerikansk politisk skandale, der i 1974 fik Richard Nixon til som den eneste præsident nogensinde at forlade sit embede i utide. Under præsidentvalgkampagnen blev fem mænd anholdt i Washington, D.C. 17.6.1972, da de forsøgte at plante aflytningsudstyr i Det Demokratiske Partis hovedkvarter i bygningskomplekset Watergate.

Optrevlingen af århundredets politiske skandale i USA begyndte, da det blev klart, at gerningsmændene havde forbindelser til Det Hvide Hus. I foråret 1973 nedsatte Kongressen en komité, der skulle undersøge affæren, og en særlig undersøgelsesdommer blev udpeget. Indbruddet viste sig efterhånden at være del af et større mønster af magtmisbrug, hvor også ulovlige aflytninger af politiske modstandere, valgsabotage, chikane og bestikkelse indgik.

Det store spørgsmål blev, hvad præsidenten havde vidst og hvornår. I juli 1973 kom det frem, at alle præsidentens samtaler i Det Hvide Hus i hemmelighed var blevet optaget på bånd. Nixon nægtede imidlertid at udlevere båndene, hvilket førte til mere end et års juridisk tovtrækkeri. Først 5.8.1974 frigav præsidenten et bånd, som klart dokumenterede hans rolle i forsøget på at dække over affæren.

Annonce

Kongressen havde allerede da taget de første skridt til at stille ham for en rigsret, og 25 af hans medarbejdere var blevet dømt i sagen. Da det stod klart for Nixon, at han sandsynligvis også ville blive dømt, trådte han tilbage den 8. august. Hans afløser, Gerald Ford, udlagde ved sin tiltræden sagen som et bevis på, at "systemet fungerede", men de mange afsløringer gjorde skår i amerikanernes tiltro til præsidentembedet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Bjerre-Poulsen: Watergateskandalen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=182036