Tonkinbugtresolutionen var en amerikansk resolution, der blev vedtaget i august 1964 af et stort flertal i Kongressen. Resolutionen gav præsident Lyndon B. Johnson vide beføjelser til at optrappe USA's militære engagement i Vietnam.

Faktaboks

Også kendt som

Tonkin-resolutionen

Anledningen var en påstået nordvietnamesisk beskydning af to amerikanske flådefartøjer i internationalt farvand. Den amerikanske udlægning af hændelsesforløbet blev dog senere draget i tvivl af den såkaldte Pentagonrapport, der blev lækket til pressen i 1971, og som viste, at den amerikanske regerings planer for optrapning havde ligget klar flere måneder inden.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig