Stanley A. McChrystal, f. 14.8.1954, amerikansk officer. McChrystal er uddannet på West Point og indtrådte i aktiv tjeneste i 1976. I 2001 blev han brigadegeneral, og ved invasionen af Irak i 2003 var han tillknyttet generalstaben i Pentagon. Han blev chef for special operations i Mellemøsten og stod i spidsen for den styrke der dræbte Abu Musab al-Zarqawi i Irak i 2006. I 2009 blev han chef for de amerikanske styrker i Afghanistan og dermed også for den internationale styrke, ISAF, i landet, men i juni 2010 blev han afskediget efter at have ytret kritik af den amerikanske regering. Han afløstes på posten af general David Petraeus.
Stanley A. McChrystal
Faktaboks
Stanley A. McChrystal
- Født
- 14. august 1954
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.