• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ronald Reagan

Oprindelig forfatter NB-P Seneste forfatter Redaktionen

Reykjavík, oktober 1986: Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov mødes for at tale om nedrustning.

Reykjavík, oktober 1986: Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov mødes for at tale om nedrustning.

Ronald Reagan, Ronald Wilson Reagan, 6.2.1911-5.6.2004, USA's 40. præsident 1981-89. Med en eksamen fra college og en kort karriere som sportsreporter bag sig indledte Reagan i 1937 en mere end 25 år lang karriere som filmskuespiller. Han medvirkede i mere end 50 film og var desuden i flere perioder formand for filmskuespillernes fagforening (Screen Actors Guild). I denne egenskab deltog han i slutningen af 1940'erne aktivt i Kongressens bestræbelser på at dæmme op for en påstået kommunistisk indflydelse i Hollywood. I 1950'erne blev filmrollerne gradvist erstattet af rollen som tv-vært for General Electric.

Ideologisk bevægede Reagan sig mod højre og fik i 1964 sit politiske gennembrud med en tv-tale til fordel for Republikanernes præsidentkandidat, Barry Goldwater. Den nu forhenværende skuespiller blev de konservative republikaneres nye håb, og to år senere vandt han guvernørvalget i Californien. I otte år var Reagan guvernør i USA's mest folkerige stat, men ambitionerne rakte videre. Allerede i 1968 havde han stillet op til præsidentvalget, og i 1976 gjorde han atter forsøget. De fleste iagttagere regnede ham dog for at være for konservativ til at vinde et nationalt valg. Nogle mente også, at han var for gammel til embedet.

Ved valget i 1980 havde meget dog ændret sig til Reagans fordel. 1970'ernes økonomiske krise samt de alvorlige skår, som Vietnamkrigen og gidselkrisen på den amerikanske ambassade i Teheran i 1979-80 havde sat i den nationale selvfølelse, var blandt hovedårsagerne til en markant politisk højredrejning. Reagan fik endvidere støtte fra det netværk af konservative og religiøse organisationer, der blev kendt som The New Right. Med et overbevisende flertal besejrede Reagan den siddende præsident, Jimmy Carter.

Annonce

Ronald Reagan svinger med cowboyhatten efter at have holdt en tale i The National Law Enforcement Council, det amerikanske råd for håndhævelse af lov og orden, 29.7.1987. Reagans image som præsident var ofte svært at skelne fra rollerne som filmhelt, hvilket sandsynligvis var en medvirkende årsag til hans store popularitet hos den amerikanske befolkning.

Ronald Reagan svinger med cowboyhatten efter at have holdt en tale i The National Law Enforcement Council, det amerikanske råd for håndhævelse af lov og orden, 29.7.1987. Reagans image som præsident var ofte svært at skelne fra rollerne som filmhelt, hvilket sandsynligvis var en medvirkende årsag til hans store popularitet hos den amerikanske befolkning.

Reagan besad ingen detaljeret viden om de politiske og administrative problemer, regeringen stod overfor. Han koncentrerede sig om de store linjer og overlod detaljerne til andre. Først og fremmest besad han evnen til at sælge sit politiske budskab. Hans charme og smittende optimisme var med til at gøre ham populær blandt amerikanerne. Denne popularitet steg yderligere, efter at han i marts 1981 blev såret under et attentatforsøg. I 1984 blev Reagan med et overvældende flertal valgt for endnu en periode.

Som den første præsident siden 1930'ernes New Deal havde Reagan det som sit erklærede mål at afvikle velfærdsstaten. Hans økonomiske politik, populært kaldet reaganomics (se udbudsøkonomi), bestod bl.a. i en drastisk beskæring af de sociale udgifter og store skattenedsættelser. Reaganomics kombinerede monetarisme og udbudsøkonomi, supply-side economics, hvor monetarismen skulle bremse inflationen, og store skattelettelser til erhvervslivet og de velstillede skulle få velstanden til at sive nedad. På trods af skattelettelserne og en voldsom optrapning af de militære udgifter hævdede fortalerne for reaganomics, at statsbudgettet ville balancere på grund af sociale nedskæringer og en øget økonomisk aktivitet. Ønsket om at tilgodese erhvervslivet udmøntedes i deregulering, svækkede miljøkrav og en skærpet kurs over for fagbevægelsen. Nogen konservativ revolution blev der dog ikke tale om. Basale velfærdsprogrammer som Social Security og Medicare pillede Reagans regering ikke ved, og underskuddet på statsbudgettet blev fordoblet i perioden 1981-86.

Ronald Reagan.  Præsident Reagan og den britiske premierminister Margaret Thatcher til NATO møde i 1988.

Ronald Reagan. Præsident Reagan og den britiske premierminister Margaret Thatcher til NATO møde i 1988.

Udenrigspolitisk anlagde Reagan fra sin tiltrædelse en hård kurs over for Sovjetunionen og dens allierede, ikke mindst i Latinamerika; som et led i den største amerikanske oprustning i fredstid indgik bl.a. planerne for SDI, et missilforsvarssystem i rummet.

USA invaderede i 1983 øen Grenada og fordrev øens marxistiske regering, men belært af Vietnam afholdt Reagan sig fra at engagere amerikanske tropper i omfattende og langvarige militære konflikter. Hemmelige aktiviteter skabte dog også politiske problemer for Reagan. Den såkaldte Iran-contra-affære, som udsprang af forsøget på at destabilisere det sandinistiske styre i Nicaragua, kastede en lang skygge over de sidste to år af Reagans embedsperiode. Derimod kunne Reagan høste en del af æren for sammen med sin sovjetiske modpart, Mikhail Gorbatjov, at have bragt den kolde krig til ophør. Efter i december 1987 at have underskrevet den såkaldte INF-aftale sammen med Gorbatjov om skrotning af mellemdistancevåben var Reagan ved sin afgang godt et år senere en af de mest populære præsidenter i amerikansk historie.

Se videoklip:

En del af Ronald Reagans tale ved Brandenburger Tor i Berlin 12.6.1987, der indeholder ordene "Mr. Gorbachev, tear down this wall".

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Bjerre-Poulsen: Ronald Reagan i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=149038