Sagen Roe versus Wade - Retssag om fri abort i USA

Den 35-årige Norma McCorvey, langt bedre kendt under pseudonymet Jane Roe, rejste den sag, der den 22. januar 1973 gjorde abort til en forfatningssikret ret. Her er hun fotograferet den 21. januar 1983, ti år efter at sagen *Roe versus Wade* blev lukket. I juni 2022 blev dommen omstødt.

Norma McCorvey/Jane Roe

Af Bill Janscha/Associated Press/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

To flag vajer den 5. oktober 2022 over en større demonstration i Columbus, Ohio, hvor folk er på gaden for at vise, at de ønsker adgangen til fri abort fjernet.

Barbara Perenic/Columbus Dispatch/Usa Today Network/SIPA/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Sagen Roe versus Wade er en amerikansk højesteretssag, hvis afgørelse den 22. januar 1973 fastslog, at eksisterende forbud i delstaterne mod abort inden for de første tre måneder af et svangerskab var forfatningsstridige. Dermed blev retten til abort en forfatningssikret ret i samtlige 50 delstater.

Faktaboks

Også kendt som: Roe mod Wade, Roe v. Wade

Den 24. juni 2022 fjernede Højesteret atter denne forfatningssikrede ret ved at omstøde afgørelsen i Roe v. Wade.

Sagen, som gjorde abort til en forfatningssikret ret, var rejst på vegne af en kvinde, der ønskede at få foretaget en abort. Kvinden, Norma McCorvey, optrådte i sagen under pseudonymet ”Jane Roe”, og sagen vedrørte direkte et forbud mod abort i kvindens hjemstat Texas. Derfor rejstes den i første omgang mod en offentlig anklager i delstaten, Henry Wade.

Retten til abort sikres

Et flertal på syv ud af Højesterets ni dommere gav den 22. januar 1973 ”Jane Roe” medhold og erklærede, at Texas’ abortforbud var forfatningsstridigt. Det princip, Højesteret lagde til grund, var, at Forfatningen skabte en ”privat sfære”, i hvilken staten havde begrænsede muligheder for ved lovgivning at indføre restriktioner. Ganske vist var ordet ”abort” ikke nævnt i Forfatningen, men intentionerne om at skabe en privat sfære fremgik ifølge flertallet i Højesteret klart af en række forfatningstilføjelser – ikke mindst af den 14. Forfatningstilføjelse, vedtaget i 1868.

Højesteret henviste også til tidligere højesteretsdomme, der ligeledes havde stadfæstet denne private sfære, ikke mindst Meyer mod Nebraska (1923), der fjernede en lov i Nebraska, som forbød undervisning på andre sprog end engelsk, og Griswold mod Connecticut (1965), der slog fast, at et forbud mod at sælge prævention i Connecticut var forfatningsstridigt. Samme princip om en ret til et privatliv har siden blandt andet været anvendt til at sikre homoseksuelles ret til at gifte sig i samtlige 50 delstater (Obergefell mod Hodges, 2015).

Abortlove i flere delstater bliver forfatningsstridige

Dommen i Roe mod Wade gjorde med et slag abortlove i en lang række delstater udover Texas forfatningsstridige, men den anerkendte samtidig, at der ikke var tale om en ubetinget ret. Der burde være en balance mellem moderens rettigheder og beskyttelsen af fosteret senere i graviditeten.

Hvor loven i Texas var baseret på ideen om, at livet begyndte ved undfangelsen, så delte man i dommen graviditeten ind i tre perioder af hver ca. 3 måneder. I det første trimester var abort udelukkende kvindens beslutning. I andet trimester kunne abort under særlige omstændigheder foretages efter samråd med kvindens læge, mens abort som udgangspunkt var forbudt i tredje trimester.

I praksis kom fristen for abort i de fleste delstater til at ligge mellem 22. og 24. uge, hvilket var langt senere end i en lang række lande – blandt dem Danmark – hvor abort ligeledes var tilladt.

Den politiske modstand

Legaliseringen af abort i hele USA mødte straks politisk modstand – ikke mindst fra den katolske kirke – men splittelsen i abortspørgsmålet var i de første år efter dommen ikke partipolitisk. Det var således ganske sigende, at fem af de syv dommere, der stemte for at legalisere abort, var udpeget af republikanske præsidenter. Abortspørgsmålet blev dog efterhånden en central kampplads i den igangværende ”kulturkrig” mellem demokrater og republikanere. Det blev stadigt sværere at være demokratisk abortmodstander eller republikansk tilhænger af fri abort.

Abortmodstandernes mål

For abortmodstanderne kom mange lovforslag og megen politisk aktivisme til at handle om at indskrænke mulighederne for at få foretaget en abort uden nødvendigvis direkte at udfordre Roe mod Wade. For de fleste abortmodstandere forblev det imidlertid et politisk mål atter at få fjernet den forfatningssikrede ret til en abort. Flere gange fandt beslutninger fra delstaterne vej til Højesteret, der atter stadfæstede retten til abort.

Den forfatningssikrede ret til abort bevares

Blandt de vigtigste domme var Planned Parenthood mod Casey (1992), hvor højesteret slog fast, at det var i strid med Forfatningen at lægge ”unødige byrder” på kvinder, der søgte at få en abort, før fosteret var levedygtigt. Disse efterfølgende domme var med til at skabe præcedens (stare decisis), og dermed styrke afgørelsen i Roe mod Wade.

Andre domme forbød dog bestemte abortprocedurer, og republikanske flertal i flere delstater fortsatte med at vedtage lovgivning, som reelt indskrænkede adgangen til abort. De gjorde det ofte i håb om, at abortspørgsmålet atter ville blive prøvet ved Højesteret, og at et nyt og mere konservativt flertal, trods princippet om stare decisis, ville gå så langt som helt at omstøde Roe mod Wade og dermed fratage kvinder en forfatningssikret ret til abort, så det atter var de enkelte delstaters lovgivende forsamlinger som skulle bestemme, hvorvidt en sådan ret skulle eksistere i den pågældende stat.

Omstødelsen af Roe v. Wade

Kort tid før Donald Trumps fire år i præsidentembedet sluttede i januar 2021, blev hele tre nye konservative højesteretsdommere udnævnt. Med stemmerne 6-3 valgte Højesteret i juni 2022 at omstøde Roe mod Wade. Det skete med dommen i Dobbs mod Jackson Women’s Health Organization – trods et klart flertal i den amerikanske befolkning for at bevare retten til fri abort.

En lang række delstater havde på forhånd vedtaget såkaldte ”trigger laws”, der automatisk forbød abort det øjeblik, den forfatningssikrede ret var fjernet. En del af disse stater havde undtagelser for voldtægt, incest, og moderens liv. Andre havde ingen. En række af de delstater, hvor abort fortsat var lovligt, forberedte sig på også at kunne tilbyde muligheden for abort til kvinder fra delstater, hvor der nu var forbud.

Et ubesvaret spørgsmål i sommeren 2022 var, om der også var stater med forbud mod abort, som var parate til direkte at forhindre kvinder i at tage til andre stater for at få foretaget en abort, og hvorvidt sådanne tiltag i givet fald ville være i strid med forfatningssikrede rettigheder. Alt tydede på, at spørgsmålet om retten til abort fortsat ville stå centralt i den politiske kamp i USA.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for USA efter 1945

Niels Bjerre-Poulsen

Lektor, ph.d., Syddansk Universitet