Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sargent Shriver

Oprindelig forfatter NB-P Seneste forfatter Redaktionen

Sargent Shriver, egl. Robert Sargent Shriver, 9.11.1915-18.1.2011, amerikansk politiker og embedsmand. Shriver, der var uddannet jurist, blev i 1961 af sin svoger præsident Kennedy udnævnt til at lede det nyoprettede fredskorps Peace Corps, et regeringsfinansieret oversøisk udviklingsorgan baseret på frivillig arbejdskraft. Denne post, som han beklædte indtil 1966, blev efterfulgt af andre embedsposter under præsidenterne Johnson og Nixon; Shriver var bl.a. ambassadør i Frankrig. Ved valget i 1972 var han kandidat til posten som demokraten George McGoverns vicepræsident, og fire år senere forsøgte han uden held at blive Demokraternes præsidentkandidat.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Bjerre-Poulsen: Sargent Shriver i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=158533