Faktaboks

Richard J. Daley
Født
15. maj 1902
Død
20. december 1976

Richard J. Daley, Richard Joseph Daley, 15.5.1902-20.12.1976, amerikansk politiker, fra 1955 til sin død Chicagos næsten enevældige borgmester. Daley indtog desuden en magtfuld position i Det Demokratiske Parti og havde i 1960 afgørende indflydelse på valget af John F. Kennedy til USA's præsident. Daley huskes især for sin ledelse i 1968 af demokraternes konvent i Chicago, som var præget af voldsomme demonstrationer.

Hans søn, Richard M. Daley (f. 1942), var borgmester i Chicago 1989-2011.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig