Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Owen Lattimore

Oprindelig forfatter RSchm Seneste forfatter Redaktionen

Owen Lattimore, 29.7.1900-31.5.1989, amerikansk sinolog. Lattimore var leder af Page School of International Relations ved Johns Hopkins University 1939-53 og samtidig konsulent for det amerikanske udenrigsministerium. I 1950 blev han af senator Joseph McCarthy anklaget for at være sovjetisk spion og ansvarlig for "tabet" af Kina til kommunisterne i 1949. Han benægtede alle beskyldninger i løbet af flere senatsundersøgelser, og i 1955 frafaldt Justitsministeriet anklagerne mod ham for at have afgivet falsk vidneudsagn. Lattimore er forfatter til en lang række bøger om Kina og tilgrænsende områder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Regin Schmidt: Owen Lattimore i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=115064