McCarran Act, egl. Internal Security Act, amerikansk lov om intern sikkerhed, vedtaget i 1950 efter forslag fra den republikanske senator Patrick McCarran (1876-1954). Som led i 1950'ernes amerikanske antikommunisme krævede loven bl.a., at medlemmer af kommunistiske partier og organisationer skulle lade sig registrere hos myndighederne; samtidig åbnedes der mulighed for, at de kunne interneres i tilfælde af national undtagelsestilstand. Kravet om registrering svækkedes ved en række højesteretsdomme i 1960'erne og bortfaldt helt ved kongresbeslutning i 1968, ligesom interneringsbestemmelserne blev afskaffet i 1971.