Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lyndon B. Johnson

Oprindelig forfatter RSchm Seneste forfatter Redaktionen

Lyndon B. Johnson.

Lyndon B. Johnson.

Lyndon B. Johnson, Lyndon Baines Johnson, 27.8.1908-22.1.1973, amerikansk politiker, USA's 36. præsident 1963-69. Johnson voksede op på en gård i det sydvestlige Texas, blev uddannet som lærer og underviste kortvarigt i 1930 på en high school i Houston. Han gik herefter ind i politisk arbejde i Det Demokratiske Parti og valgtes som uforbeholden tilhænger af præsident Roosevelt og New Deal-politikken i 1937 til Repræsentanternes Hus. Under 2. Verdenskrig gjorde han tjeneste i flåden i Stillehavet 1941-42.

Johnson blev i 1948 valgt til Senatet, hvor han hurtigt avancerede i partihierarkiet. Som flertalsleder fra 1955 førte han en pragmatisk, resultatsøgende kurs, der forenede fløjene i Det Demokratiske Parti og skaffede bred opbakning til præsident Eisenhowers udenrigspolitik. Efter et mislykket forsøg på at blive præsidentkandidat i 1960 blev han John F. Kennedys vicepræsidentkandidat og bidrog med en kampagne i Syden til Kennedys sejr.

Johnson overtog præsidentposten efter mordet på Kennedy 22.11.1963. Han udnyttede med stor dygtighed stemningen til at få gennemført de resterende dele af Kennedys lovprogram, bl.a. en skattenedsættelse for at stimulere økonomien og Borgerrettighedsloven af 1964, som forbød racediskrimination på offentlige steder.

Annonce

I 1964 genvalgtes Johnson med 61% af stemmerne foran republikaneren Barry Goldwater, og den store valgsejr anvendtes til at gennemføre reformprogrammet Great Society. Borgerrettighedsloven af 1965 garanterede de sortes stemmeret, Medicare-loven sikrede offentlig sygesikring til de ældre, forbundsstatens støtte til undervisning blev forøget, og Johnson iværksatte en "krig mod fattigdommen". Han fik endvidere vedtaget flere forslag om forbrugerbeskyttelse foruden miljølove og en liberalisering af immigrationslovene.

Den indenrigspolitiske succes overskyggedes imidlertid snart af USA's stigende engagement i Vietnam. I august 1964 fik Johnson Kongressen til at vedtage Tonkinbugtresolutionen, som gav ham beføjelse til at bruge militærmagt for at hindre aggression i Sydøstasien.

Da den militære og politiske situation forværredes i Sydvietnam, beordrede han i februar 1965 flybombardement af Nordvietnam; kort tid efter blev de første kamptropper indsat. Johnson opfattede Vietnamkrigen som resultatet af kommunistisk aggression og mente derfor, at aggressionen måtte inddæmmes for at hindre, at resten af Sydøstasien skulle falde, og for at USA kunne opretholde sin troværdighed som stormagt; desuden frygtede han den indenrigspolitiske reaktion, hvis han lod Sydvietnam falde.

Johnson kontrollerede personligt eskaleringen af krigen for at undgå, at den skulle udvikle sig til en storkrig, og for at presse Nordvietnam til forhandlingsbordet. Men i 1968 havde USA 1/2 mio. mand i Vietnam uden udsigt til en snarlig løsning. Ikke mindst de voksende amerikanske tabstal udløste voldsomme folkelige protester, og efter at være blevet udfordret af de demokratiske senatorer Eugene McCarthy og Robert Kennedy valgte Johnson i 1968 at undlade at genopstille.

Johnson forlod Det Hvide Hus i januar 1969 og trak sig tilbage til sin ranch i Texas; her skrev han bl.a. sine memoirer, The Vantage Point (1971).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Regin Schmidt: Lyndon B. Johnson i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101765