Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

Jimmy Carter

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Jimmy Carter imellem Anwar al-Sadat (tv.) og Menachem Begin (th.) ved underskrivelsen af Den Israelsk-egyptiske Fredsaftale i 1979.

Jimmy Carter imellem Anwar al-Sadat (tv.) og Menachem Begin (th.) ved underskrivelsen af Den Israelsk-egyptiske Fredsaftale i 1979.

Jimmy Carter, egl. James Earl Carter, f. 1.10.1924, amerikansk politiker, USA's 39. præsident 1977-81. Jimmy Carter var uddannet ingeniør og flådeofficer, og efter at have gjort tjeneste på USA's første atomdrevne ubåd begyndte han en karriere som jordnøddefarmer og forretningsmand. I 1962 gik han ind i politik i sin hjemstat Georgia og var 1971-74 statens guvernør.

Da Jimmy Carter i 1976 gik ind i kampen om at blive demokraternes præsidentkandidat, var han ukendt for de fleste amerikanere. Hans politiske baggrund var således ikke det mest ideelle springbræt til præsidentembedet, men da det politiske klima stadig var påvirket af Watergatesagen og præsident Richard Nixons afgang, var Carters løfter om ærlighed, anstændighed og åbenhed samt hans manglende deltagelse i national politik det største aktiv i hans valgkamp. Sammen med vicepræsidentkandidaten, Walter Mondale, vandt han en beskeden sejr over Gerald Ford.

Som repræsentant for en ny generation af sydstatsdemokrater åbnede Jimmy Carter regeringen for kvinder og sorte, var moderat liberal i sociale og kulturelle spørgsmål samt ivrig forsvarer af menneskerettighederne. Samtidig var han dog konservativ i fx finanspolitiske spørgsmål, ligesom han understregede traditionelle middelklasseværdier som arbejdsomhed, familieloyalitet og religion.

Annonce

Som præsident opnåede han de bedste resultater inden for områderne energi, transport og miljøbeskyttelse; udenrigspolitisk høstede han især anerkendelse for sin rolle i fredsaftalen mellem Israel og Egypten i 1979, Camp David-aftalen. Forholdet til Sovjetunionen kølnedes derimod.

Indenrigspolitisk lykkedes det aldrig Carter at få etableret et ordentligt samarbejde med Kongressens ledere, og på trods af demokratisk flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus forblev hans resultater generelt skuffende.

En del af forklaringen på dette ligger i de hårde politiske betingelser i form af energikriser, økonomisk stagnation, høj arbejdsløshed og et svækket præsidentembede samt udenrigspolitiske kriser såsom USSR's invasion i Afghanistan og besættelsen af den amerikanske ambassade i Teheran i 1979. Det var dog også Carters egen svingende politiske kurs, der skabte modstand i mange lejre og spændte ben for hans politiske initiativer.

Den amerikanske befolknings tillid til Jimmy Carters lederevner dalede hurtigt efter hans tiltræden; for mange blev han symbolet på en såret og svækket supermagt, og ved præsidentvalget i 1980 blev han besejret af republikaneren Ronald Reagan.

Selvom Carter aldrig blev en populær præsident, har hans senere engagement i sociale og humanitære opgaver samt hans rolle som mægler i en række internationale konflikter gjort ham til en uhyre respekteret ekspræsident.

I 1982 grundlagde han Carter Center, som deltager i overvågningen af menneskerettigheder, valg og kriser verden over og i kampen mod en række alvorlige sygdomme i Mellem- og Sydamerika og Afrika, og han har rejst som mægler og selvudnævnt diplomat. Han har åbent talt mod Bush-administrationens såkaldt præventive Irakkrig og arbejdet for nedlæggelsen af fængslet til langtidsopbevaring af terrormistænkte i Guantanamo.

I 2002 modtog Jimmy Carter Nobels Fredspris for sit arbejde med at finde fredelige løsninger på internationale konflikter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jimmy Carter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=54708