Great Society var sloganet for USA's præsident Lyndon B. Johnsons indenrigspolitiske program, der blev formuleret i 1964.
Det centrale element i Great Society var idéen om, at forbundsregeringen gennem lovgivning kunne løse de fleste af USA's økonomiske og sociale problemer.
Allerede i januar 1964 havde Johnson erklæret fattigdommen "betingelsesløs krig", og samme forår gik han et skridt videre og stillede et "storslået samfund" med "overflod og frihed for alle" i udsigt.
I de følgende år lykkedes det Johnson at få et stort antal love og reformer vedtaget i Kongressen. Blandt hovedmålene var en udbygning af det sociale sikkerhedsnet, bl.a. gennem indførelse af offentlig sygesikring for ældre (Medicare) og dårligt stillede (Medicaid), forbedring af boligstandarden samt bedre mulighed for uddannelse.
Hertil kom borgerrettighedslovene, som forbød køns- og racediskrimination. Andelen af fattige i USA faldt kraftigt, men en sejr over fattigdommen blev der aldrig tale om. En generel økonomisk afmatning i slutningen af 1960'erne samt udgifterne til Vietnamkrigen var medvirkende til, at løfterne aldrig blev indfriet.
Diskussionen om resultaterne af Johnsons reformer er fortsat central i det ideologiske opgør om den amerikanske velfærdsstats videre skæbne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.