Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Eisenhowerdoktrinen

Oprindelig forfatter NB-P Seneste forfatter MHansen

Eisenhowerdoktrinen, amerikansk udenrigspolitisk doktrin, fremsat af USA's præsident Dwight D. Eisenhower i kølvandet på Suezkrisen i 1956; den blev et led i USA's containment-politik under den kolde krig. Doktrinen, som blev godkendt af Senatet i 1957, lovede økonomisk og militær støtte til lande i Mellemøsten i kampen for at modstå kommunistisk aggression. Den afstak således ikke en ny politisk kurs, men understregede USA's vitale interesse i Mellemøsten og ønsket om et bedre strategisk fodfæste. Doktrinens anvendelighed over for konflikterne i regionen viste sig begrænset.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Bjerre-Poulsen: Eisenhowerdoktrinen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=68720