Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Donald J. Trump

Oprindelig forfatter NB-P Seneste forfatter Redaktionen

Donald Trump.

Donald Trump.

Donald J. Trump, Donald John Trump, f. 14.6.1946, amerikansk forretningsmand, byggematador og politiker; USA's 45. præsident fra 20.1.2017. Han overtog i begyndelsen af 1970'erne sin fars ejendomsforretninger i New York og fik opbygget en stor formue ved ejendomshandel og byggeri. Han har opført flere grandiose bygninger, bl.a. Trump Tower (1982) i New York City og kasinoet Trump Taj Mahal (1990) i Atlantic City. Trumps forretningsimperium er i dag et konglomerat af mange forskellige typer virksomheder i mange lande verden over.

Donald Trump har fra begyndelsen af sin karriere arbejdet ihærdigt på at blive kendt, også uden for forretningskredse. Han har lagt navn til en række bøger med råd om vejen til succes i erhvervslivet, hvoraf den mest kendte er hans første, Trump: The Art of the Deal (1987). I 1996 blev han medejer af den virksomhed, der ejer rettighederne til Miss Universe og en række andre skønhedskonkurrencer. For den medieglade rigmand blev det endnu en vej ind i showbusiness. Det næste store skridt tog han i 2004, da han blev vært i reality-programmerne The Apprentice og senere The Celebrity Apprentice. Her blev han gennem 13 sæsoner for alvor landskendt som chefen, der sendte deltagere ud af konkurrencen med ordene "You’re fired!" ('du er fyret!').

Gennem flere årtier luftede Trump med mellemrum idéen om at indlede en politisk karriere. I 1999 undersøgte han således mulighederne for at blive Reformpartiets præsidentkandidat, men besluttede sig alligevel for ikke at stille op. Senere sluttede han sig til Det Republikanske Parti, og i 2011 annoncerede han, at han overvejede at forsøge at blive partiets kandidat ved præsidentvalget det følgende år. Måden, han gjorde det på, var bemærkelsesværdig: Han stillede sig i spidsen for den såkaldte "birther"-bevægelse, der hævdede, at præsident Obama ikke var en retmæssig præsident, fordi han i virkeligheden var født i Kenya, og hans amerikanske fødselsattest var falsk eller ikkeeksisterende. Kort efter, at præsident Obama offentliggjorde sin fødselsattest for at standse konspirationsteorierne, meddelte Trump, at han alligevel ikke ønskede at stille op som kandidat.

Fire år senere gjorde Trump imidlertid alvor af at stille op. I juni 2015 skød han sin kampagne i gang med et frontalt angreb på illegale immigranter fra Mexico, hvoraf han beskrev hovedparten som voldtægtsforbrydere, narkosmuglere og "folk med masser af problemer". Et løfte om at bygge en mur hele vejen langs USA's sydlige grænse og tvinge Mexico til at betale for den blev et centralt løfte i hans valgkamp. Andre centrale temaer var at genforhandle frihandelsaftaler, påtvinge lande som Kina en importtold og at forbyde muslimer adgang til USA. Trumps valgkamp var uden fortilfælde, hvad angår hans brug af fornærmelser, øgenavne, grove beskyldninger og usande påstande. Mod de fleste politiske iagttageres forventninger syntes det imidlertid ikke at skade hans popularitet blandt en betragtelig del af de republikanske primærvalgsvælgere. Især blandt hvide mandlige vælgere uden en videregående uddannelse fik Trump stor opbakning til sine løfter om at bremse globaliseringen og bringe industrijobs tilbage til USA. Mange så Trumps afvisning af "politisk korrekthed" som et bevis på, at han netop ikke var en typisk politiker, hvilket de satte pris på. Hos mange andre vælgere vakte især hans autoritære stil og den opbakning, han fik fra Ku Klux Klan og andre hvide hadgrupper, alvorlig bekymring.

Allerede i marts 2016 stod det klart, at Trump i et felt på oprindeligt 17 kandidater havde sikret sig nok stemmer i primærvalgene til at blive Det Republikanske Partis præsidentkandidat. Det var dog stadig den herskende opfattelse, at han ikke havde mange chancer for at besejre Det Demokratiske Partis præsidentkandidat, tidligere præsidentfrue, senator og udenrigsminister Hillary Clinton, ved det endelige valg den 8.11.2016. Ingen større aviser støttede officielt Donald Trump, og andelen af amerikanere, der havde et positivt indtryk af ham, var det laveste nogensinde for en præsidentkandidat. Hans modkandidat var dog også upopulær. Meget tyder på, at Trump heller ikke selv mente, han havde store chancer for at vinde, eftersom han vedvarende fortalte sine tilhængere, at der var snyd i hele det politiske system, så han ikke kunne vinde.

På valgdagen førte Hillary Clinton med gennemsnitligt 3% i meningsmålingerne, men det blev alligevel Trump, der vandt i, hvad der må betegnes som den største overraskelse i amerikansk politisk historie. Hillary Clinton fik ganske vist 3,1 mio. stemmer flere end Trump, men med overraskende sejre i flere stater i Midtvesten vandt han 304 valgmandsstemmer mod hendes 232 og stod således til at blive USA’s 45. præsident.

Den 20. januar 2017 blev Donald J. Trump svoret ind som USA’s 45. præsident. Hans opbakning var dog lavere end nogen anden nytiltrådt præsidents og faldt i de følgende måneder yderligere, da han løb ind i en række større politiske nederlag. Et dekret om et indrejseforbud fra syv overvejende muslimske lande blev bremset ved en føderal domstol, og et løfte om at afskaffe The Affordable Care Act ("Obamacare") og erstatte det med "noget, der er fremragende", nåede, trods et republikansk flertal i Repræsentanternes Hus på 44, aldrig til afstemning.

Først og fremmest blev alle præsidentens initiativer i de første måneder dog overskygget af spørgsmålet om, hvilken rolle Rusland havde spillet under præsidentvalget, og spørgsmålet om, hvorvidt der havde været et egentligt samarbejde mellem den russiske regering og ledende folk i Trumps kampagnestab for at skade den demokratiske kandidat, Hillary Clinton. Allerede efter tre uger måtte præsidentens sikkerhedspolitiske rådgiver, Michael Flynn, trække sig fra sit embede, da det stod klart, at han havde løjet om møder med den russiske ambassadør i USA, og under en høring i Repræsentanternes Hus kunne chefen for FBI, James Comey, berette, at forbundspolitiet siden juli 2016 havde efterforsket forbindelserne mellem Trumps valgkamp og Rusland. Præsidentens afvisning af at offentliggøre sine skattepapirer bidrog yderligere til spekulationerne om mulige forbindelser.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Bjerre-Poulsen: Donald J. Trump i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=174694