Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cubakrisen

Oprindelig forfatter NB-P Seneste forfatter Redaktionen

Cubakrisen. Et sovjetisk fragtskib med demonterede raketter fra Cuba inspiceres af en amerikansk destroyer i Atlanterhavet den 11. november 1962. Sovjetunionens motiver til at opstille raketter på Cuba er endnu ikke tilstrækkelig belyst, men det sovjetiske prestigetab i forbindelse med Cubakrisen var givetvis en af hovedårsagerne til Khrusjtjovs fald i 1964. Fornemmelsen af at have stået på afgrundens rand medførte dog også, at USA og Sovjetunionen i 1963 sammen med Storbritannien underskrev en traktat om forbud mod atomprøvesprængninger i atmosfæren.

Cubakrisen. Et sovjetisk fragtskib med demonterede raketter fra Cuba inspiceres af en amerikansk destroyer i Atlanterhavet den 11. november 1962. Sovjetunionens motiver til at opstille raketter på Cuba er endnu ikke tilstrækkelig belyst, men det sovjetiske prestigetab i forbindelse med Cubakrisen var givetvis en af hovedårsagerne til Khrusjtjovs fald i 1964. Fornemmelsen af at have stået på afgrundens rand medførte dog også, at USA og Sovjetunionen i 1963 sammen med Storbritannien underskrev en traktat om forbud mod atomprøvesprængninger i atmosfæren.

Cubakrisen, den kolde krigs alvorligste konfrontation mellem USA og Sovjetunionen; ved sin kulmination 22.-28. oktober 1962 bragte den verden tættere på en atomkrig end nogensinde før.

I juli-august 1962 modtog den amerikanske regering efterretninger om sovjetisk militæroprustning på Cuba, men Sovjetunionens leder, Nikita Khrusjtjov, forsikrede amerikanerne om, at der udelukkende var tale om defensive våben. Den 14. oktober afslørede et amerikansk U-2-spionfly imidlertid en rampe til affyring af offensive mellemdistanceraketter.

I den amerikanske krisestab var der enighed om, at USA måtte tage en konfrontation med Sovjet for at få raketterne fjernet, men der var ikke enighed om midlerne. Præsident John F. Kennedy endte med at forkaste militære løsninger og iværksatte i stedet en blokade ("karantæne") af Cuba. I en tv-tale den 22. oktober meddelte han offentligheden, der da for første gang blev gjort bekendt med krisen, at alle skibe på vej mod øen med raketter, atomladninger og andet offensivt materiel ville blive opbragt.

Annonce

Den følgende dag erklærede Khrusjtjov, at raketterne på Cuba ikke var offensive våben, og at sovjetiske skibe ville trodse blokaden. Efter seks dages nervekrig bøjede den sovjetiske leder sig for presset den 28. oktober.

Fragtskibe på vej til øen vendte om, og Khrusjtjov indvilligede i at fjerne raketterne mod en amerikansk garanti om ikke at invadere Cuba. Et sovjetisk forsøg på at redde prestige ved at få USA til som modydelse at fjerne sine Jupiterraketter i Tyrkiet slog fejl, men det kom frem i 1989, at USA hemmeligt havde indvilliget i senere at fjerne disse raketter.

I 1992 afslørede nye oplysninger fra det russiske militær, at faren for en atomkrig reelt havde været endnu større end antaget. Stik imod amerikanske efterretninger viste det sig, at de sovjetiske styrker på Cuba rådede over 24 operative mellemdistanceraketter samt taktiske atomvåben, som de sovjetiske generaler på øen var bemyndiget til at anvende mod en amerikansk invasionsstyrke.

Læs mere om den kolde krig.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Bjerre-Poulsen: Cubakrisen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=59874