Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Borgerrettighedsbevægelsen

Oprindelig forfatter NT Seneste forfatter Redaktionen

Borgerrettighedsbevægelsen, The Civil Rights Movement, amerikansk græsrodsbevægelse, der søgte at virkeliggøre borgerrettighedslovgivningen, som efter en højesteretskendelse i 1954 tilsagde ligeret for sorte borgere i USA.

Borgerrettighedslovgivningen har udspring i Bill of Rights, der i 1791 føjedes til forfatningen for at sikre enkeltstaterne imod den føderale regering. De sorte fik dog først egentlige statsborgerrettigheder efter Den Amerikanske Borgerkrig, da slaveriet blev afskaffet, og forfatningen i 1868 fik en tilføjelse, som forbød enkeltstaterne "at fratage en person liv, frihed eller ejendom uden skyldig retsproces". Højesteret benyttede dog ikke denne passus til fordel for de sorte før efter århundredskiftet; tværtimod betød en kendelse i 1896, at raceadskillelsen i Syden legaliseredes. Først i 1954 afsagde Højesteret en dom, der forbød raceadskillelse i skolerne.

Dette gav stødet til den moderne borgerretsbevægelse, som skabtes af lokale grupper, der med en ikke-voldstaktik og med civil ulydighed gjorde opmærksom på den forskelsbehandling, de sorte var udsat for. Efter en boykot af de offentlige busser i Montgomery, Alabama, hvor en sort syerske i december 1955 var blevet arresteret, fordi hun ikke ville overlade sit sæde i bussen til en hvid mand, kom Martin Luther King til at stå som bevægelsens mest fremtrædende talsmand.

Annonce

Alligevel blev bevægelsen aldrig domineret af en enkelt samlende organisation. De væsentligste forgreninger var spiret frem, fx National Association for the Advancement of Colored People (NAACP), CORE (Congress of Racial Equality), Southern Christian Leadership Conference (SCLC) og Student Nonviolent Coordinating Committee (SNCC), hver med sine erfaringer om effektive aktionsformer.

På baggrund af protesterne fulgte i perioden 1964-68 en lovgivning, som søgte at sikre sortes adgang til stemmeret og lige adgang til uddannelse, job og bolig. For at rette op på den tidligere diskriminerende praksis forsøgte man endvidere gennem lovgivning at udøve "positiv diskrimination" over for sorte og andre minoriteter.

Mod slutningen af 1960'erne og navnlig efter en række blodige raceuroligheder i storbyghettoerne svækkedes ikke-voldsstrategien, og Borgerrettighedsbevægelsen splittedes, bl.a. i spørgsmålet om Black Power og sort nationalisme. Samtidig spredtes bevægelsens organisationsformer til andre grupper end de sorte, fx til andre minoriteter og kvinder, som kunne udnytte det nye retsgrundlag, der var blevet skabt i kampen mod diskriminering; hermed videreførtes den bevidsthed om grundlæggende menneskerettigheder, som bevægelsen havde bygget op.

De spørgsmål om ligeret, som Borgerrettighedsbevægelsen rejste, dominerer til stadighed den indenrigspolitiske debat i USA. Bevægelsens politiske nyskabelse var at samarbejde kravet om frihedsrettigheder for grupper med særlige kulturelle forudsætninger med krav om sociale rettigheder og lige adgang til offentlige samfundsgoder.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Thorsen: Borgerrettighedsbevægelsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49771



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Borgerrettighedsbevægelsen
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik