Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Black Panther Party

Oprindelig forfatter NT Seneste forfatter Redaktionen

Black Panther Party. Medaljeuddeling for 200 m løb ved OL i 1968; amerikanerne Tommie Smith (guld) og John Carlos (bronze) markerer med sorte handsker deres støtte til De Sorte Pantere. Tv. sølvmedaljevinderen Peter Norman fra Australien.

Black Panther Party. Medaljeuddeling for 200 m løb ved OL i 1968; amerikanerne Tommie Smith (guld) og John Carlos (bronze) markerer med sorte handsker deres støtte til De Sorte Pantere. Tv. sølvmedaljevinderen Peter Norman fra Australien.

Black Panther Party, (eng. 'Sorte Panter Parti'), Black Panther Party for Self-Defense, amerikansk politisk parti og borgerretsbevægelse. Black Panther Party blev grundlagt i 1966 af bl.a. Bobby Seale. Den sorte panter blev symbol på beskyttelsen af storbyernes sorte bydele, hvor politiet blev anklaget for at anvende racistiske undertrykkelsesmetoder. Det reelle medlemstal menes ikke at have oversteget et par tusinde, men partiets indflydelse blev langt større, dels i kraft af en veldistribueret avis, dels ved en række lokale hjælpeprogrammer som uddeling af morgenmad til børn og oplysningskampagner om de sygdomme, der var særlig udbredt i den fattige, sorte befolkning. Selvforsvarsprogrammet, herunder demonstrationer for sortes ret til at bære våben, gjorde partiet til mål for FBIs forfølgelse; partiet blev systematisk infiltreret, og ledelsen blev decimeret gennem overfald på lokale partiafdelinger. I 1970'erne gik Black Panther Party i opløsning som national organisation, men lokale ledere gik ind i Det Demokratiske Parti og lagde grunden til de sorte kandidaters styrke i kampen om borgmesterposterne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Thorsen: Black Panther Party i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47946