Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bill Clinton

Oprindelig forfatter NB-P Seneste forfatter Redaktionen

Bill Clinton (i midten) ved underskrivelsen af Principaftalen i Washingston 1993. Tv. Yitzhak Rabin, th. Yassir Arafat.

Bill Clinton (i midten) ved underskrivelsen af Principaftalen i Washingston 1993. Tv. Yitzhak Rabin, th. Yassir Arafat.

Bill Clinton, egl. William Jefferson Blythe Clinton, f. 19.8.1946, amerikansk politiker, USA's 42. præsident 1993-2001; uddannet jurist fra Yale Law School, statsadvokat i Arkansas 1977-79 og statens guvernør 1979-81 og 1983-93.

Under valgkampen i 1992 lagde Bill Clinton sammen med sin hustru, Hillary Rodham Clinton, vægt på at gennemføre en fornyelse af Det Demokratiske Parti. De så sig selv som repræsentanter for en ny generation, der var modnet under Vietnamkrigen, skeptisk over for velfærdsstaten, men loyal over for Det Demokratiske Partis traditioner og kritisk over for 1980'ernes glorificering af individualismen.

Med vicepræsidentkandidaten, Al Gore, vandt Bill Clinton over den siddende præsident, George Bush, ikke mindst fordi protestkandidaten Ross Perot afbødede anklager mod Clinton for at have unddraget sig krigstjeneste i Vietnam og på valgdagen tog stemmer fra Bush. Bill Clintons første regeringsår var præget af stridigheder med Kongressen, bl.a. om homoseksuelles ret til militærtjeneste, om et moderat budget (som bl.a. gennem nye skatter skulle mindske statsgælden), om begrænsning af retten til private våbenkøb samt mht. vedtagelse af den nordamerikanske frihandelsaftale, NAFTA. Trods økonomiske konjunkturforbedringer blev Clintons popularitet gradvis svækket i en atmosfære af voldsomme personlige angreb i pressen, bl.a. for påståede ulovligheder i forbindelse med Clintonparrets økonomiske transaktioner i Arkansas (den såkaldte Whitewatersag).

Annonce

Til forskel fra alle sine forgængere siden 1947 havde Clinton ikke et alment accepteret udenrigspolitisk engagement at falde tilbage på, da de indenrigspolitiske reformer kørte fast. Han forsøgte at manøvrere USA's politiske interesser i et internationalt miljø, som ikke længere byder på en indlysende konkurrent til den amerikanske lederposition, men til gengæld præges af blodige lokale konflikter.

Ved midtvejsvalget i 1994 vandt Republikanerne stort og sikrede sig kontrol med begge Kongressens kamre. Dermed lammedes Clintonadministrationens vigtigste reformforslag (udarbejdet under ledelse af Hillary Clinton) om indførelse af en national sygesikringsordning. Clinton kæmpede sig tilbage, navnlig gennem reformer af velfærdssystemet, det længste økonomiske boom i fredstid og det største budgetoverskud i USA nogensinde. Hertil kom udenrigspolitiske sejre som Daytonaftalen i 1995 mellem parterne i krigene i Kroatien og Bosnien-Hercegovina og NATO's militære indsats i Kosovo i 1999. De sidste år af hans præsidentperiode blev dog stærkt præget af en række skandaler med udgangspunkt i hans privatliv. Det gjaldt ikke mindst Lewinskyaffæren, som i 1998 førte til en rigsretssag mod ham. Clinton blev frikendt, men den penible sag skadede hans renommé. Ved sin fratrædelse i januar 2001 havde Bill Clinton trods rigsretssagen 65 procent støtte i meningsmålingerne. Blandt USA's præsidenter siden 1945 har kun han og Ronald Reagan formået at forlade embedet med større opbakning, end de havde ved tiltrædelsen.

Siden sin fratrædelse har Clinton været en internationalt efterspurgt foredragsholder om blandt andet fattigdom og globaliseringens konsekvenser.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Bjerre-Poulsen: Bill Clinton i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=57698